Farveleg #4

Lige nu står der garn og valnødder i et glas i mit vindue. De sidste solstråler varmer godt op, og jeg er spændt på farven, når jeg tager det op.

Det sker ikke lige med det samme. Det skal have lov at stå et par dage.

Før glasset blev fyldt med friske valnødder fra træet bag klubben, var der sorte bønner i. Sorte bønner er altså sjove, også selvom de får både vand og garn til at lugte af prut.

Mit første forsøg med sorte bønner – det med kobberdimserne – blev grumset mellem alt det blå. Jeg var ikke tilfreds og en ny omgang sorte bønner, denne gang efter foreskrifterne, blev prøvet af.

Bønnerne blev sat i blød og stod både mørkt og (nogenlunde) koldt i tre dage. Bønnerne blev hældt fra og vandet siet gennem et kaffefilter – bare fordi jeg kunne, inden det først farvede garn blev hældt i, og glasset igen blev stillet mørkt og (nogenlunde) koldt i tre dage.

Resultatet rummer stadig det grumsede fra første favning, men jeg bider mig også ind, at farven er mørkere og mere dyb. Det fik lov at hænge udenfor en evighed inden det kom ind, og lugten er nu nærmest ikke eksisterende længere.

I min søgning på sorte bønner så jeg et sted at sorte bønner og demineraliseret vand skulle give lilla. Det skulle selvfølgelg også prøves. Denne gang på ufarvet garn, efter samme foreskrift som med det allerede farvede. Farven da bønnerne stod i vand synes jeg var mere rød, end bønnerne i postevand, men den endelige farve er der vist ikke den store forskel på.

Måske handler det også om hvilken type bejdse, der bliver brugt.

Jeg lavede dip dye i forsøget med demineraliseret vand. Hev garnet op og ned og lidt op igen over de tre dage, det lå i glasset. Det giver en fin effekt, men dryppede også på bordet. Der er plads til forbedring og absolut noget, der skal leges videre med.

Også det her fik brunlige grumsede pletter. Jeg overvejer om glasset kan have noget at sige i den sag. Om det at garnet ikke kan flyde frit som i en stor gryde, men mere begrænset og i mindre forhold i et sylteglas betyder noget.

Det er okey, jeg kan faktisk godt lide det.

Jeg har brugt ren uld. Supersoft fra Garnudsalg, fordi det var det jeg havde. Garnet er bejdset i alun inden det blev stoppet i glasset. Der er halvtreds gram i mit fed. Jeg tænker halvtreds gram er en god størrelse, som også kan blive til noget, når jeg engang skal til at strikke af alt det fine hjemmefarvede.

Jeg får mere og mere lyst til at koge og røre rundt i store jerngryder, men holder mig til farvning i et glas. Det med glas og sol er jo det jeg undersøger og bliver klogere på for tiden. Jeg har stadig planer om plantefarve i vindueskarmen i Klubben, når næste sommer banker på døren.

Så duer det jo ikke at farve i en gryde.

Det må blive en anden gang.