Der var jo et bundt mere. Her overskred jeg vist alle regler – for sorte bønner, og jeg tænker det er derfor det ikke blev helt så blåt som forventet. I den sorte bønneafdeling.
For Rødkålen farvede rigtig flot. Rødkål i et glas i solen giver den fineste blålilla farve. Måske var det blevet mørkere, hvis det havde fået lov at stå længere. Måske. Men jeg turde ikke længere, for de sorte bønner i bunden af glasset var begyndt at afgive et lidt væmmeligt grumsetgrålligt bundfald, som jeg ikke var helt sikker på var en god ide.
Jeg har læst at sorte bønner skal stå koldt og trække i tre dage. Derefter skal bønnerne sies fra og garnet hældes i. Og trække tre-fire dage. Uden bønner. Mit glas stod det meste af to uger med bønner. I solen. Ikke egentligt nødvendigvis særlig lækkert. Men det lugter ikke som det med kobberstumper og senere tilsatte sorte bønner. Til trods for at bønnerne her ikke stod nær så længe.
Mærkeligt.
Rødkål i et glas afsætter ud over en fin farve på garnet, også den skønneste farve i vandet. Jeg kunne godt have et par glas med rå kødkål og postevand til at stå og pynte en anden gang. Gad vide om det kunne skabe trend. Der skal bare et tætsluttende låg på, for det er …kål.
Tilbage til bønnerne, er jeg usikker på om det var min forkerte (sol i stedet for kulde) behandling eller for lang iblødsætning, der betød at bønnerne i højere grad afsatte brun end blå. Derfor er jeg jo nødt til at prøve igen… og igen…
Feddet ligner, som det ligger her alene, nærmest til forveksling det andet blålige. Men der er altså forskel, som det ses på det fælles billede.
Jeg har stadig brugt uld fra Garnudsalg. Uld som Anders købte og jeg som udgangspunkt ikke anede hvad jeg skulle stille op med. Jeg må til at indrømme, at selvom jeg helst selv køber garn, er han ikke helt dårlig til det. Tænk at indkøbe til endnu uopdagede behov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar