fredag den 15. marts 2013

Når kanten er nået


Jeg har strikket mange, mange retmasker, inden jeg endelig kunne skifte farve, skifte maskegreb og begynde på begyndelsen af enden.


Ponchostrik til Emilie


Der er efterhånden mange, mange masker rundt i bunden af det, der skal blive til en poncho til Emilie. Det tager mange minutter at komme hele vejen rundt.

Jeg har været træt af den. Den har kedet mig på det grusomste. Men den har også været nem at gribe fat i, når der var brug for strik uden de store hjernevindinger.

Med starten af kanten, synes jeg den bliver langt mere spændende at strikke på. Og om fire-fem centimeter mere kan jeg lukke af og koncentrere mig om en rullekrave og en masse endehæftninger.

Om aflukningen kommer til at tage kort eller lang tid er endnu ikke helt besluttet. Emilie vil nemlig gerne have strikkede frynser hele vejen rundt. Eller det ville hun, men så blev hun i tvivl.


Ponchostrik til Emilie


Ponchostrik til Emilie


Jeg strikker gerne frynser, hvis det er det, hun vil have. Også selvom det skal tage mig flere dage at blive færdig. Beslutningen behøver hun ikke tage, før i sidste øjeblik.

Jeg forestiller mig at lave en prøve. Strikke de første fem frynser og lukke et stykke af til sammenligning. Jeg tænker det gør det nemmere at bestemme sig.

2 kommentarer:

  1. Den poncho glaeder jeg mig til at se. Men hold op sikke et maskeantal der maa vaere. Godt tv_strik hihi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidst jeg talte var der firehundrede og fireogfyrre masker, Lin. Jo der er mange og den er stadig et godt stykke tvstrik :)

      Slet