tirsdag den 5. marts 2013

Plapren før sengetid


Jeg er træt. Som i brugt.


Februar 2013


Anders er syg. Han forsøger med mellemrum at blæse hjernen ud, mens han har tydelige tegn på den berygtede manflu. Det værste er ikke, at han tuder over ikke at kunne åbne pakken med Klenex. Det værste er, at han selv kan se det. Det gør det faktisk en lille smule værre.

Jeg er træt. Brugt. Men jeg er ikke syg. Eller tæt på det.

Dagene løber af sted. Det føles som om tiden for at sidde er temmelig begrænset. Det er helt i orden. Det betyder bare, at jeg er træt når jeg rammer hjemme.

Det er glade dage. Glade børn. Glade gøremål. Det er helt fint med mig at jeg er træt. Om lidt går jeg i seng. I morgen bliver endnu længere, og en hovedpine lurer et sted bag øjnene.

I morgen er der møde. Aftenmøde. Lærerer og pædagoger sammen. Det er planlagt. For længe siden. Har ikke det mindste med overenskomster at gøre. Tror jeg.

For jeg ved ikke noget om hvad vi skal. Min indre kontrolfreak synes det er voldsomt irriterende. Jeg vil vide hvad jeg skal. Men jeg ved det ikke. Ikke rigtig i hvert fald.


Februar 2013


Jeg tror nok, vi skal tale visioner og fremtidsudsigter. Men hvorfra vinklen skal være, har jeg ingen anelse om. Man kunne jo godt forestille sig, at den førende dagsorden vil sætte sit præg. Man kunne også forestille sig, at den ny skoleleder har noget, han vil bidrage med. Eller at dagsordenen bliver holdt strengt til den plan der var lagt engang og siden blev udskudt.

Jeg satser i hvert fald på, at kunne klamre mig til strikkepindene, som det faste holdepunkt. Som det der får mig til at overleve aftenen. Hvis det bliver kedeligt.

Jeg kan også håbe på en superspændende aften med masser af gode input. Jeg vil helst det sidste. Og pakker strikketøjet alligevel. De to ting passer også fint sammen.

Nu vil jeg i seng. Inden jeg ender med at plapre videre om ting, jeg i virkeligheden ikke ved ret meget om.


Godnat.

6 kommentarer:

  1. Sov godt Pernille. _

    For tiden har jeg også lange dage i sfoèn bl.a. i onsdags hvor der også var møde blandt lærerne og pædagogerne omkring trivsel og arbejdsmiljø, spændende med også en lang arbejdsdag da kl slog 20:30.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena. Det er nemlig rigtig spændende emner, der dukker op på sådan nogle møder, også selvom det giver lange dage :)

      Slet
  2. Jeg håber du fik en god nats søvn og føler di mere frisk her til morgen. Du må have en god da og så krydser jeg finger for at den bliver med masser af godt input. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Catarina, jeg har sovet godt, og er klar til livtag med en lang dag :)

      Slet
  3. Ja, uvisheden er den værste medspiller, den bryder jeg mig heller ikke besynderligt om. Håber du har fået tanket energi i løbet af natten, fået fortrængt hovedpinen og gjort dig kampklar til en ny dag :-)
    Må din onsdag blive god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola, jeg er blevet mere bevidst om, at jeg har brug for at vide hvad jeg skal. Sådan er det for de fleste, er min oplevelse. Også børn, derfor gør jeg altid et stort nummer ud af, at gøre ungerne klart hvor vi skal hen, og hvad vi skal, når vi tager på tur. Det gør hele processen meget nemmere. For eksempel har vi været på hyttetur et par gange, taget med bus og tog, skiftet tre-fire gange i den værste myldretid, uden problemer overhovedet... Bare de ved hvor vi skal hen, hvor vi skal af, og hvad vi skal videre med :)

      Slet