onsdag den 12. juni 2024

Branddammen


For et par år siden blev der renset op i branddammen, der liger bag os, i den anden ende af industrikvarteret, ved Espevangen, Espelunden og tæt ved Irmabyen. 






Oprensningen har betydet at plantelivet har fået bedre kår. De få ubetydelige åkander, der gemte sig helt ude ved kanten, tror nu på sig selv og fylder mere. Bevoksningen omkring søen ser mere fyldig og grønnere ud, og det føles som om at selv græsset omkring er blevet mere saftigt. 

Det kan selvfølgelig også handle om regn og vejrmæssige vilkår. 






Jeg stoppede ved den lille sø den anden dag. Var helt inde på midten, hvor en tange går ud i søen og gav bedre udsyn til åkanderne, der ligger som tre små øer med store sprøde blomster.

En af de stedlige fugle legede racerløb hen over vandet, og selvom det dryppede og himlen var grå, var der skønt at være lige midt i alt det grønne. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar