Masker på en søndag - Uge 22

 

Ugen kort:

• Rent arbejdsmæssigt var det en ualmindelig hurtig uge. Jeg synes nærmest lige den var begyndt, da den sluttede. 
• Jeg var omkring Patchworkhuset efter stof til den eftertragtede nederdel. Det er vasket, længere er jeg ikke nået. 
• Jeg nåede også biblioteket, som ville have en bog tilbage. Jeg lånte et par nye i stedet. Heldigvis var jeg færdig med den, jeg ikke måtte låne længere. 
• Jeg lånte også Emil fra Lønneberg og læste de første to kapitler for Oscar. Han var ikke rigtig imponeret, men ville gerne høre kapitel nummer to. Jeg håber det kommer, og insisterer på højtlæsning. 
• Jeg hentede samme Oscar i SFO og mødte en pædagog, jeg i første omgang ikke kunne placere. Det viste sig vi var på uddannelse sammen for længe, længe siden. Faktisk bare i starten af skoleåret, men det føles som et andet liv. 
• Og det med arbejde. Jeg kom til at snakke med en kollega om, at det føles som om jeg har været lærer i meget længere tid end bare et halvt år. Det er ikke kun mig, der har det sådan. Det er også elever og kolleger. Det er alligevel lidt vildt. 
• Jeg savner ikke min gamle arbejdsplads. 
• Oscar overnattede og Anders fulgte ham i SFO Onsdag morgen.
• Jeg havde en aftale med min mor torsdag eftermiddag. Det var hyggeligt. En ny aftale er skrevet i kalenderen. 
• Anders fyldte 51. Emilie og jeg sang fødselsdagssang. Han var helst foruden, så vi fortsatte med hele første vers.
• Min mor, Emilie og jeg tog til Nyborg, til Strik i Danmarks Hjerte og til en tur rundt i byen. Vi lejede cykler, kørte forbi kirkegården og til stranden, hvor vi brugte resten af dagen, inden toget kørte tilbage, sammen med min kusine, jeg ser alt for lidt. 
• Der er gået sport i at nå 6000 skridt i skridttælleren hver dag. I hverdagene er det ikke noget problem, der går jeg snildt 14.000, men i weekenden kan det være lidt svært. Specielt en søndag uden andet på programmet end at vaske. 
• Jeg kørte derfor en lang tur til SuperBrugsen i Glostrup, der ligger inde med Irmas danskvand med citron, som vi synes er de bedste. Det gav masser at skridt på kontoen. Jeg er af den overbevisning at cykle tæller lige så godt som at gå.
• Turen bragte mig forbi Bauhaus. Jeg huskede jeg mangler sikkerhedsbriller. Så nu har jeg både sikkerhedssko, høreværn og ly til øjnene. 

Læse: 

Jeg er startet på anden del i historien om Storm og Katrine. Mens første del næsten læste sig selv, har jeg svært ved at komme i gang med den her. 

Historien er som sådan fin nok. En politiker er stukket ned, men fortæller han sandheden? Storm arbejder med sagen, mens Katrine er tilbage som vicekriminalkommissær, med ordrer på at blive ved sit skrivebord. Det er svært. 

Foreløbig har Storm ikke fundet ud af det store, mens Katrine går egne veje i kampen mod de værste. Hvornår skal de arbejde sammen igen? og hvorfor bliver der ved med at dukke kapitler op fra Grønland i 1968.

Ofte kan jeg godt lide tilbageblik som de her. Men jeg forstår ikke tilbageblikket, de giver ikke mening (det kommer nok) og jeg tager mig selv i at blive irriteret, når de der kapitler dukker op. Jeg vil videre i historien. 

Strikke:

I mit lager ligger uldgarn jeg købte for længe, længe siden. Jeg strikkede en stor, tung, varm sweater fyldt med snoninger og vikingevibes til Anders, som han stadig elsker. Men resten kan jeg ikke rigtig finde ud af at få brugt. 

Alle de tæpper der bliver strikket i øjeblikket, fik mig til at tænke at jeg også ville strikke et tæppe. Men hvilket? og jeg er jo i gang med et tæppe. Et hæklet tæppe af resterne af alle de strømper jeg gennem de sidste år har strikket. 

Jeg gider bare ikke strikke strømper i øjeblikket og jeg manger garn til hækletæppet. Så det ligger stille. Det kan det gøre længe. 

Pludselig fandt jeg mig selv siddende og ikke have lyst til andet end at strikke et tæppe af det gamle tykke uld, sammen med alt mulig andet fra lageret jeg ikke får brugt. 

Så jeg fandt garn og slog op til ZigZag Zen Blanket. Siden har jeg nærmest ikke strikket på andet. Og til trods for at mine håndled ikke er overvejende begejstret for pinde over størrelse 5 mm, har jeg strikket hele ugen, uden at høre en lyd fra håndleddene. På en pind 6 mm.

De klager nu. Det skal de have lov til. Jeg har andet på pindene. Og tæppet er nået den størrelse, hvor det ikke længere går stærkt, maskeantallet er vokset og, det gerne må tage lang tid.

Garnet har alligevel ligget og ventet i over ti år.  

Jeg tænker ikke jeg har travlt.