lørdag den 29. juni 2024

En død humlebi

 

Mens gæsterne langsomt brød op og forsvandt i søndags, da Emilie havde inviteret til fejring, sad Oscar på hug og kiggede meget intenst på noget, på fliserne.

Jeg kiggede med. Holdt kameraet op, mens vi blev enige om at det var en humlebi. Og den var død. 





Oscar var lidt i vildrede med hvad han skulle gøre ved den. Den var sjov at prikke lidt til, at kigge lidt på, men skulle den blive liggende? Skulle han træde på den? Hvad skulle vi gøre ved den?

Vi endte med at blive enige om, at flytte den ind under bladene i blomsterbedet. Han havde ikke slv lyst til at gøre det, så det blev mig, der forsigtigt tog fat i en vinge og løftede den ind over fliserne til det store rododrendronbed.

Oscar var tilfreds. For den kunne jo ikke blive ved med at ligge der midt på fliserne.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar