Midsommer

 

Efter en formiddag med forberedelser og en eftermiddag med gæster bliver jeg helt smadret. Det var Emilie også, men det var midsommer og der er bål på Byggeren, der ligger lige nede ved Branddammen, på et stykke jord, der engang hørte til Espevang. 

Jeg var ikke helt sikker på hvornår de tændte bålet, så vi gik bare derned, inden vi faldt i søvn, og endte med at være væk i længere tid, end jeg havde forudset. 

Ankommet tronede heksen på bålet i en umiskendelig Anja-streg. Anja er en af tøserne, der for længe siden forlod Klubben og nu arbejder på Byggeren. Hun fortalte at hun først havde lavet en anden heks, men den synes både børn og voksne var for pæn til at brænde.

I stedet fandt hun den, der nu sad øverst på bålet. frem fra gemmerne. Den manglede en fod og fik en gang frisk maling, og så var hun klar til afgang. Den første kan så få lov at pynte et par år, inden den bliver klar til at trone øverst på et bål. 

Der var længere til bålet end vi umiddelbart kunne overskue, men vi satte os og snakkede, indtil vi besluttede at nu skulle vi hjem. Vi gik ind til Anja for at sige farvel. Det viste sig hun havde kaldt mig over højtalerne, det havde vi totalt overhørt, for en af de seje tidligere elever var kommet forbi, og hun ville gerne sige hej.

Anja kaldte igen, denne gang på den tidligere elev, der hørte kaldet, følte sig vigtig og kom forbi til en snak. Åh som det var dejligt. Lotte dukkede også op, og pludselig var vi mange. 

Folk begyndte at pakke sammen, bålet blev flyttet frem og vi besluttede at kunne overskue det alligevel. 

Det var et fint bål, akkompagneret af spil og sang fra klubbens medarbejdere. Midsommervisen blev slået an med guitar og mikrofoner, heksen brændt af og så var vi klar til at gå hjem.

En skøn dag fik et fint punktum.