Espevangen

 

Bag branddammen, i enden af den smukke alle, der løber langs søen, ligger Espevangen. 

De første mange år jeg boede i Rødovre, var oplevelsen af bygningen storslået og flot. Det er det stadig. Det er bare kommet en ekstra dimension til. 

De første mange år jeg boede i området, var bygningen stort set kun synlig forfra. Gennem alleen, fra den store plæne foran det, der ligner en mindre herregård. Eller fra branddammen, som stadig er forfra. 

I dag går stien mod Irmabyen forbi bygingen. For år siden, var området Irmabyen bebor industri, og derfor ikke muligt at betræde for almindelige mennesker. 

Det der forfra ligner en mindre herregård, ser helt anderledes ud fra siden. Her ligner der mest en stor villa, måske et tofamilieshus, men ikke sidefløjen af en herregård. 

Jeg er sikker på der er god plads indenfor. Og jeg synes stadig det er en smuk bygning. Samtidig synes jeg der er vildt hvordan øjet bedrages, og vinkler betyder mere end man lige skulle tro.

Espevangen blev bygget i 1908 af foreningen fængselshjælpen under navnet Prøven, og var et statsligt skolehjem for forbryderiske unge mænd. Jeg tænker vi i dag ville kalde dem utilpassede unge. Her skulle de unge bo, under strenge forhold, som et alternativ til fængsel. 

De unge blev uddannet inden for snedker, maskinarbejde, landbrug, gartneri eller i køkkenet og fik dermed et udgangspunkt for at klare sig i samfundet, som gode borgere. Der var også en mulighed for at uddanne sig til matros, hvilket mange så som en god ide til at komme væk fra et miljø, der ikke længere var attraktivt.

I 50'erne overtog Valby Lærlingehjem, der beholdt navnet Prøven. Efterhånden var stedet ikke kun for unge mænd, men unge af enhver kaliber inden for adfærdsvanskelige og utilpassede unge. Senere fik stedet nyt navn og har siden heddet Espevang. 

Det område der i dag rummer Espelunden, Espevang, Espehus, Irmabyen, dele af industrikvarteret og mere jord i flere retninger husede for længe, længe siden Espegård. Gården opstod i forbindelse med udskiftningen af Rødovre landsby i 1791. To store gårde - Espegård og Torstegård, som jeg ikke ved hvor lå, opstod.

Omkring hundrede år senere blev jordene splittet op, store dele eksproprieret af staten til bygningen af Vestvolden, men navne har det med at genopstå i nye versioner. 

I dag fungerer stedet stadig som et skoletilbud for unge. Med tiden er strengheden for forsvundet for pædagogik og i dag er det unge med forskellige former for autisme, der bruger stedet og stadig har mulighed for at lære og blive klædt på til resten af samfundet.

Jeg kan godt lide at der stadig findes steder i Danmark, der har historie og kan føres langt tilbage, udvikler sig, kan nye ting og samtidig befinder sig lige midt i nutiden, teknologiske fremskridt eller bare almindelig udbygning.

Jeg har fundet informationer om Espevangen hos Fængselshistorisk Selskab og Planscape.