Onsdagsmasker

Jeg var fuldstændig overbevist om at travlheden var på nedtur, at den hektiske skolestart var overstået og det kun ville være julegaveværkstedet i Klubben, der for den næste tid vil trække tænder ud.

Jeg tog fejl.

Igen er jeg gået en uge fyldt med både det ene og det andet i møde. Deadlines har sloges om at nå målet og dagene flyver forbi. Heldigvis er alting spændende, jeg lærer og har endda været i situationer, jeg ikke lige havde set komme.

For fritidsdelen må jeg indrømme at sofahjørnet er svært tillokkende, træningscentret har været frekventeret, omend jeg må se i øjnene at ugens anden træning må springes over, og der kan sættes hak ud for de to ugentlige besøg hos Oscar (og hans forældre).

I morgen bliver endnu en lang dag. Jeg er klar, og skal bare lige huske at møde tidsnok til at kopiere en stak af de netop fiksede vejledninger til morgendagens leg med micro:bits. Inden klokken otte.

Jeg tror, jeg skal i seng lige om lidt...















Læse:

Med travle dage og brug for alenetid i sofahjørnet, får jeg sjældent læst meget. Altså er jeg ikke nået langt i turistguiden om Berlin.

Når det er sagt, står der ualmindelig mange spændende ting i den bog. Jeg tænker at næste gang turen går til Berlin, skal den med.

Henriette Harris forstår at fortælle om begivenheder, om monumenter, museer og finurlige steder pakket ind i historiens vingesus og med en interesse, der betyder at de beskrevne steder og muligheder bliver vigtige at besøge.

Jeg har stort set læst mig gennem det jødiske Berlin, det underjordiske Berlin og det tredie Rige og om et par sider venter kapitlet om muren, inden kunst og det grønne Berlin venter.


Strikke:

Jeg har fundet en gammel sag frem. Trøjen til Daniel, der med mellemrum bliver pakket væk.

Trods nedpakning og negligering sidder mønstret sikkert fast, og jeg samler det op, der hvor jeg sluttede sidst og fortsætter uden de store overvejelser om hvor og hvornår der skal snoes.

Jeg var ikke langt fra ærmegabet, da jeg fandt det frem sidste gang, nu er jeg nået endnu et stykke, omend jeg har fornemmelsen af, at jeg kommer til at strikke længe på kroppen, før den når sin endelige længde.

Der er alligevel et pænt langt liv på den knægt.