tirsdag den 15. juli 2014

Pretty in pink


Emilie er vild med lyserød. Alt skal være lyserødt. ALT!

For længe siden faldt snakken på knive i forhold til husholdningsskolen. Det er altid godt med eget værktøj, og specielt knive er ofte ikke sjove at dele med andre. Men hvordan var politikken lige på det område? Måtte hun have sine egne med?


Lyserøde knive til Emilie


Vi spurgte - også for længe siden - og det må hun gerne. Hvor vidt hun selv må opbevare eller om skolen gør, kommer an på så meget. Specielt barnet. Eller den unge. Jeg gik bare ud fra at sådan noget ville blive opbevaret af skolen. I køkkenet måske. Jeg kunne forestille mig et aflåst skab, eller noget i den stil.

Hvorom alting er gik jagten ind på lyserøde knive, for vi havde set og vidste at Scanpans Spectrum knive findes i et utal af farver - og vist også lyserød. Men lyserød er udgået. Og efterhånden opgav vi.

Indtil Anders i helt anden sammenhæng fandt knivene - og det endda på tilbud, til en pris, der betød at han i købet af ganske få øjeblikke havde lagt de fire forskellige typer i indkøbskurven.


Lyserøde knive til Emilie


I søndags kunne Emilie derfor pakke fire lyserøde knive ud. Knive, hun helt sikkert kan kende, hvis de næste år skulle forlægge sig et eller andet sted. En kokkekniv, en brødkniv, en urtekniv og en santoku - den japanske knivtype, jeg er blevet rigtig glad for.

Spectrumknivene er ikke jordens bedste, men det er fornuftige knive til ganske fornuftige priser - og samtidig er det ikke jordens undergang hvis de skulle blive beskadiget eller væk i løbet af et skoleår hjemmefra. Og så er de sjove, fordi klingerne er coatede med pulverlak i forskellige farver.

Netop fordi de skal med på skolen, er vi enige om, at det nok er bedst ikke at pakke dem ud af indpakningen før Sorø er nået. Det giver selvfølgelig lidt kedeligere billeder, men hellere det end løsslupne knive i kufferterne. Forresten var det, at der følger en skede med til hver også en stor del af afgørelsen for at netop de her knive er gode at have med på en skole.


Lyserøde knive til Emilie


Jeg er ikke betalt for det, men fordi de er så hyggelige og hvis andre skulle have lyst til lidt sjov i køkkenet, kan de købes her. Anders fik den sidste lyserøde santoku, men er der andre sjove farver at vælge mellem.

4 kommentarer:

  1. De knive må da lyse op i køkkenet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er der vist ingen tvivl om :)

      Slet
  2. Det er de sejeste tøseknive, jeg endnu har set! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Erika, hun bliver ikke til at skyde gennem :)

      Slet