En dejlig dag

Jeg vil gerne holde noget, sagde min mor om halvfjerdsårsdagen for længe siden. Ikke noget stort, fortsatte hun og spurgte om ikke jeg havde en god ide. Bare for de nærmeste, og gerne noget hyggeligt.

Jeg følte mig temmlig tom for ideer, og havde nok at gøre med at finde på til Emilies fødselsdag. Heldigvis kunne hun selv, og vi blev sat stævne på Helsingør Vandrehjem, der har til huse i Grev Moltkes gamle sommerpalæ med udsigt til kronborg og egen strand. Den samme Grev Moltke, der for mange år siden bestilte tapeter til den nyopførte Eremitage i Dyrehaven, ikke skulle stå tilbage for de kongelige, og derfor bestilte rigeligt, så også hans hjem kunne få fine tapeter.

Det er en hel anden historie, som i historisk perspektiv viste sig som en god ide, for dengang Eremitagen blev restaureret blev der brug for Grev Moltkes del af tapeterne til genskabelse, da dem der sad på væggene i Eremitagen var gået til. Det hørte vi dengang sidste efterår, da vi var på rundvisning.

I går var der ingen rundvisning. I stedet mødtes vi udenfor, blev anvist værelser og fandt en bænk i skyggen omme bagved med udsigt over vandet. Vi havde allesammen madpakker med, Emilie havde bagt kage, min søsters havde frugt med og min mor stod for drikkevarerne.

Selvskabet var ikke stort. En lille sluttet flok på femten personer. Ud over børn, svigerbørn og børnebørn havde hun invitreret brorskabet og koner og selvfølgelig Annelise. Dagen gik med hygge, dyp i det blå og tilfældig nippen af det gode medbragte. Ungerne flyttede ud i vandet og blev der til det blev tid til omklædning og gøren sig klar.

Klokken syv var der bestilt bord på den nærliggende italienske med udsigt til en treretters menu og flirtende tjenere. Inden mødtes vi ude foran den tidligere grevevilla og sang for fødselslaren. Annelise havde skrevet og der var ikke et øje tørt. Specielt at det lykkedes at overraske var et hit.

Maden var god. Tjenerne var som sagt afsindig søde og rare. Undervejs blev en ekstraret indlemmet i samlingen. På husets regning sagde overtjeneren, mens han serverede. En flot gestus, men ikke noget, der gjorde det nemmere at komme gennem alle retter.

Efter middagen, hyggelig snak og med meget fulde maver gik vi tilbage til vandrehjemmet. De fleste gik i seng, men vi var nogle stykker, der blev siddende i mørket efter solnedgangen, delte en flaske astii og en flok spændende øl, inden vi også gik til ro.

I morges spiste vi fælles morgenmad, pakkede os selv og værelserne sammen, inden vi sagde farvel og spredtes over hele landet igen.

Det var en god ide til en dejlig dag.

Tillykke med fødselsdagen.