Der er meget kunst i Malmø. Både det der bliver stående og de skiftende udstillinger. På gader, broer og stræder er næsten altid opstillet noget nyt, når vi er på besøg.
Denne gang var der lavet en rigtig fin installation på Davidshallsbron over kanalen. Kunstneren Åsa Maria Bengtsson står bag hyldesten af nitten forskellige kunstnere, artister og musikere fra Malmø. De nitten er fra forskellige tidsperioder og fra forskellige grene af kunsten. Fælles for dem alle er Malmø.
Åsa Maria Bengtssons installation på hver side af Davidshallsbron består af et par sko eller støvler, der hver rerpæsenterer en af de nitten udvalgte. Skoene står pænt på række, og i første omgang så det ud som om, nogen havde sat deres fodtøj og måske var hoppet en tur i åen.
Ved nærmere eftersyn viste skoene sig ikke at være af læder, men af det noget mere holdbare materiale bronze. De enkelte par sko er stillet, så de peger snuderne mod et torv i malmø, der har haft betydning for kunstnerens liv.
Jeg kan godt lide sko, og jeg synes det var en fantastisk måde at hædre en række prominente personer for deres virke. Eller, som der står på Malmøs officielle side, humoristisk og nærmest magisk.
Hvor er det fint. Fantastisk ide, det giver en særlig dybde at det er så personligt
SvarSletBestemt, Britt :)
SletMå vist til Malmø igen :-) husker noget med nogle katte der sidder på trappetrin, er det samme sted ?
SvarSletAnne, ja det er samme sted. På nærbilledet af skoene med hæle kan du faktisk se en kat sidde nede på trappen :)
SletVi plejer altid lige at skulle forbi og hilse på kattene, når vi er i Malmø.