torsdag den 20. marts 2014

Tid og små flettede punge

I morges havde jeg tid. Tid til vasketøj, tid til stribesyning og tid til fotografering i dagslys. Fotografering af de fire små punge, der har ligget klar de sidste par dage.

Den næste bunke

Men så gik tiden og jeg skulle ud af døren. Ud af døren til en arbejdsdag, der både var helt som den plejer og også lidt anderledes. Sådan er det når man arbejder med mennesker. Det er aldrig helt til at vide hvordan dagen spænder af. I dag var sjov og med plads til lidt af hvert. Også til at finde den gamle overheadprojector frem og tegne streger til et banner.

Vi skal holde fest til sommer, og det gælder om at være i god tid. Vi skal lave cirkus, og det store telt, der hver sommer står nede på rådhusplænen er lånt. Det er stort og da manden, der udlåner fortalte, at der mellem teltstængerne helt øverst oppe er plads til et banner, stod chefen klar og spurgte om ikke det var en opgave for mig.

Klar til salg

Klar til salg

Selvfølgelig er det det. Så nu er der blyantsstreger på syv meter lagenlærred. Hvornår der kommer maling til, eller hvornår jeg finder de rigtige steder at klippe huller - det er ikke til at vide. Det gælder om at bruge tiden, når den er der.

Og noget af den sidste tid er blevet brugt på flet og små punge. Nu er de færdige. Jeg er ikke færdig, så jeg har klippet til et par stykker mere - en rød, en lilla og en i sort/hvid. Men altså - de første fire er klar, og lagt til salg på amio.

Hvornår de næste er færdige... det vil tiden vise.

4 kommentarer:

  1. Måske den lilla kunne blive min ??

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, det tænker jeg bestemt den kan. Kan jeg få dig til at sende mig en mail, så vi kan aftale nærmere? :)

      Slet
  2. Der er så megen energi i dig !
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, jeg kan slet ikke lade være :)

      Slet