tirsdag den 25. marts 2014

Endnu en omgang muselmalet


Lørdag var en anden type turdag. Lørdag tog Emilie og jeg til byen og satte os til rette oppe under loftet i Royal Copenhagens store butik på Amagertorv.

Det er næsten et år siden vi første gang malede fine tallerkener, og siden har vi med mellemrum snakket om at gøre det igen. Der har været muligheder, men vi har ikke været hurtige nok. Samtidig synes jeg en gang om året er fint - trods Emilies ønske om at samle et helt stel.


Emilie maler - langt mere sikkert denne gang

Emilie maler - langt mere sikkert denne gang


Det var hyggeligt og selvom der er gået lang tid siden sidst, kunne vi begge mærke, at vi havde prøvet det før og følte os langt mere sikre i penselføringen.

Der er forskel på lærere, og mens maleren, der underviste sidste gang var rigtig god til at fortælle, var hende vi mødte i lørdags endnu bedre. Hun valgte at sætte sig og demonstrere hvordan, inden vi selv gik i gang. Mens hun malede, gjorde hun opmærksom på alle de detaljer, man ikke nødvendigvis selv tænker over - i hvilken retning strøgene skal føres, hvordan tallerkenen holdes, i hvilken rækkefølge de forskellige elementer skal males, hvordan penslerne holdes og malingen blandes og hel masse mere, jeg har glemt, men som var rart at høre inden vi gik i gang.


Min færdige tallerken - jeg er lovet den blå skjold forsvinder i glaseringsprocessen.


Lige som sidst, var det en mærkelig følelse at gå og efterlade den færdige tallerken. Vi får den ikke før den har været gennem glasering og brænding. Om cirka tre uger kan den hentes.

Vi venter spændt.

6 kommentarer:

  1. Mine døtre og jeg skal derind til maj- og vi glæder os rigtig meget. Det var en del af den yngstes 18 års fødselsdagsgave.
    Kh Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, I kan godt glæde jer. Jeg synes i hvert fald det er superhyggelig oplevelse :)

      Slet
  2. Tænk at have sine egne dekorerede tallerkener. Og så er det skønt med en mor-datter aktivitet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig skønt Lene. Det er også derfor vi skal derind igen. Og igen :)

      Slet
  3. Svar
    1. Og Frederikke med frokost bagefter og en tur gennem Strøget er det pludselig en heldagstur :)

      Slet