søndag den 16. marts 2014

Weekendens mål er nået




Her er stadig rodet. Alligevel er weekendens mål nået. Målet der betyder at spisebordet er ryddet og jeg kan sy videre på tæppet til attenårsdagen.




Striber i felter




Når jeg roder ender alting altid på spisebordet. Alt det jeg ikke ved, hvor jeg lige skal gøre af. Alt det jeg har taget ud af skuffer og skabe. Alt det, der endnu ikke har fået en ny plads. Alt det jeg ville ønske jeg havde et værelse til. Sådan et sted, hvor døren kan lukkes og rodet kan få lov at stå frit.

Sådan et værelse vi kan få, den dag Emilie bliver gammel nok og skal stå på egne ben. Den dag kan jeg godt nogen gange glæde mig til. Specielt på dage, hvor alting roder, og jeg ville ønske jeg havde et sted at lukke døren til.




Striber i felter




Jeg har ikke et sted at lukke døren til. Men jeg har et spisebord der kan fyldes med rod. Og lige nu har jeg et spisebord med plads til symaskinen og de striber, der nu er både stribede og firkantede og klar til næste trin.

Lige nu har jeg også et gulv, der på sine steder er fyldt med ting jeg endnu ikke har fundet en plads til. Ting der svinder i antal og mængde efterhånden som der findes plads. For der er fundet plads, og der er smidt ud.

Det går bare ikke så stærkt.

2 kommentarer:

  1. Hæ Hæ.sådan tænkte jeg også nu har jeg TO rum,og gæt hvor jeg roder-der hvor jeg altid har rodet-i stuen,håber det kommer til at gå bedre for dig når du får dit eget rum til kreativt ´rod´ :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber Gitte. Også selvom jeg ved mit rum skal deles med Anders :) Men bare muligheden for at kunne smide alt rodet bag en lukket dør vil jeg glæde mig til. Også hvis rodet først skal flyttes fra stuen :)

      Slet