tirsdag den 11. marts 2014

Kan honning mugne?


Dagen var lang i går. Men spændende og hyggelig og sjov. Og sen.


Solen på vej ned - mens jeg kørte hjem.


Jeg startede i kantinen, sammen med hele sjette klasses årgangen. Det er mange og selvom undervisningen var spændende, var det også til tider en noget langsommelig affære.

Vi lærte ikke meget om selve Windows 8 - det forventes at kunnes. Men jeg nye programmer at kende. Jeg lærte nye muligheder for at gribe arbejdsopgaver an. Muligheder som ikke kun behøver bruges i skoleregi.

For at binde det hele sammen fik alle en bunden opgave. Alle de nye programmer skulle ende ud i en præsentation om hvorfor honning ikke kan mugne. Opysninger skulle søges, og lægges på lager i et program. Billeder skulle findes og behandles i et andet program og det hele sættes sammen i et tredie program. Jeg valgte i øvrigt at finde et billede, der viser hvor smuk mug også kan være...

Og kan honning så mugne? Nej det kan det ikke. Og hvorfor kan det ikke?

Jeg har ikke fundet alt det materiale, der kan findes om emnet. Dertil var tiden slet ikke lang nok. Men så vidt jeg kunne finde ud af, er det fordi sukkerindholdet i honning er meget højt og vandmængden er meget lille. Sammen med de enzymer bierne bruger til at omdanne nektar til honning ender honning med at blive et temmelig ubeboligt sted for bakterier og svampesporer.


En mugspore kan også være smuk


Samtidig dannes der noget nær et overtryk i honning - noget med det lave vandindhold. Etr overtryk (eller var det et undertryk? Det er ikke så vigtigt) der betyder at væske bliver trukket ud af betændelsestilstande og betændelsen forsvinder. Nu bliver det lidt langhåret, men siden antikken har honning været brugt medicinsk til sårbehandling. Det er altsammen senere videnskabeligt bevist.

Altså er det ikke en ammesturhistorie, når min mor igen og igen siger, at jeg skal smøre honning på sår og rifter. Og ikke kun i theen når næsen er snottet og halsen gør ondt.

Efter skolen ventede Caféen og bolsjefremstillingen, som i øjeblikket foregår hver mandag. VI kunne allesammen blive enige om, at bolsjer formentlig heller ikke kan mugne, og så satte vi ellers sukker i kog.


Da jeg kørte hjem, stod solen smukt på himlen, og pludselig kunne jeg mærke hvor træt jeg var.

2 kommentarer:

  1. Dejligt foto. Nu vi er ved det langhårede ;0) så skal du ikke putte honningen i varm the. Min søde datter der er under uddannelse til sygeplejerske, har lært at varmen dræber "det gode" i honningen, så du skal hellere spise en skefuld honning direkte fra krukken og så drikke the bagefter.
    KH Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, hvor er det skønt at kunne vidensdele. Vi bliver så kloge.
      Jeg skal prøve at huske det, og tænker om ikke begge dele kan bruges... for hvad med det psykosomatiske i at theen smager af honning, når man forkølet? :)

      Slet