lørdag den 2. januar 2010

Tusmørke over snepudret landskab


tusmørke

Om jeg er doven eller bare langsom skal jeg lade stå hen i det uvisse, men meget har jeg ikke udrettet i dag. På en tidspunkt engang i formiddags, da ungerne råbte på mad og jeg stadig ikke var klar til ture ud i det blå, fulgte jeg Lenes ide om Catarinas lynboller.

Der måtte improviseres, for der var hverken smør eller mælk nok – så et skvat vand og en smule olie blev hældt i. Heller ikke æg lå jeg inde med, men jeg havde stadig et enkelt bæger æggeblommer fra nytårsaftens chokolademouse.

Bollerne røg i ovnen, hvorefter jeg glemte dem. De var pænt brune og en smule knasende da den endelig kom ud igen, men smagte rigtig godt.

Hen ad eftermiddagen, mens det stadig var lyst fik jeg endelig pakket mig sammen, og sammen med Emilie gik vi ud og fouragerede til aften og måske også lidt til i morgen.

Inden vi fik aflevet posefulde af tomme flasker, fundet nyt at slæbe hjem og kommet ud af butikken igen, var aftenen allerede faldet på og cyklerne vi ikke havde lygter til, agerede udelukkende pakæsler for hjemturen.

Der er koldt derude, frostklart,sprødt og dejligt. Men også koldt for mine fødder, der ikke er helt tilfredse selv indpakkede i tykke sokker.

Nu har jeg både mælk og smør og æg, så kan bollerne prøves af igen i morgen, når Emilie får gæster, der bliver hele dagen.

Hjemme gik der mindst en halv time, før jeg igen kom i omdrejninger, hentede kassen til julepynt i kælderen. Meningen var ellers det skulle have været nede før nytår, men sådan blev det ikke. Mens jeg pakkede ned og hængte andet op igen, slog Emilie sig på flasken.

Dernede i Fakta kunne man nemlig købe børnechampagne og det synes Emilie er fantastisk. Jeg synes egentlig det ser lidt for syntetisk ud, men lod hende købe en flaske med hjem. Bevæbnet med et glas på stilk forsvandt hele flasken på ufattelig kort tid. Pigebarnet var glad, og følte sig vist en smule royal, sådan med bobler og det fine glas.

Skal der ikke mere til at lokke prinsessefølelserne frem, så får hun nok en flaske mere en anden gang! (I øvrigt drak hun vist ikke det hele selv – så vidt vides fik Daniel allernådigst et enkelt glas)

Nu er julepynten så pakket væk – eller kassen står her endnu. Den ryger i kælderen i morgen. Indtil da vil jeg så undre mig over hvordan det kan være, der lissom er meget mere end der plejer at være – så meget fylder de der tre kugler jeg kom til at investere i da ikke…

2 kommentarer: