Med jævne mellemrum har vi kærestepar i Caféen. Den unge alder og spirende udforskning af sig selv, betyder dog oftest at det nærmere drejer sig om kærester af navn end egentlig gavn. Oftere er de to parter måske nok i samme rum, men med hver deres venner, sender et par pligtskyldige sms’er hen over aftenen og kysser lidt, når ingen kigger.
En gang imellem finder to sammen i en symbiose, der både udvikler den enkelte langt hurtigere end kammeraterne, og også i al glæden giver pokker i de nære venner.
Tilbage står så en flok veninder eller venner, der føler sig glemte. En flok venner og veninder, der savner og ønsker tid med den forfløjne. Veninder der ender med at ønske den anden hen hvor peberet gror og ikke længere er der, når kærligheden ikke længere er til stede.
De sidste dage har bragt snak om kærestekedelighed og vigtigheden af at fortælle om savn i stedet for angreb. Det er svært, for de tilbageblevne føler sig svigtede og har mere lyst til at slå den svigtende med noget hårdt, frem for at tale pænt.
At det ikke kun er et problem for mine egne 7. klasser viste sig i går, da tøserne fra 9. kom forbi til en snak om alt og intet, om fremtiden, projektopgaver, grænseoverskridende lærere, kærester og veninder der glemmer.
Selv om de stod med indsigt nok til at vide, det kan være vigtigt med venner og veninder, der kan samle op efter hektiske uger med den udkårne, var de på grænsen til at give op. Gentagne afvisninger avler ikke omsorg og samtidig begræd de store tøser venindernes fald. Begræd at skoleskift, livet og kærester får venskaber til at blegne, så et enkelt eller to står tilbage efter et helt skoleliv.
Vi snakkede om at holde sammen, om at værne om det der var og det der kommer, og om at noget smuldrer også efter at have været omdrejningspunktet i mange år. Vi snakkede om alvoren ved at vokse op og gå fra børn til voksne, om alle de ting der skal forholdes til og om hvordan børnelivets glæder ikke længere er nok.
Selvom det er svært, og selvom de endnu er så unge og uprøvede er både mine unger fra 7. og de “gamle” fra 9. kloge unger der med afsæt i sig selv nok skal nå langt og for en dels vedkommende nok skal holde sammen i det spirende voksenliv flere år frem i tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar