Min kæreste er en af dem, der ved alt og kan alt - ikke sådan forstået, at han tror han kan alt - men helt bogstaveligt, stort set :)
Det betyder, så også at han til tider er nødt til at arbejde for det, for at kunne stå inde for sit mantra!
Han har flere gange sagt at det der med at strikke, det behøver han ikke lære, for hans mor lærte ham det, da han var barn. Det kan godt være han ikke helt kan huske hvordan man gør - men han har lært det :)
I aftes, sad han og rodede i min kælderkasse og blev alligevel enig med sig selv om at han var nødt til at lære det - som sagt så gjort.
Hvis nogen havde haft mulighed for at sidde og lytte med, mens vi sad der og strikkede, tror jeg det har været rigtig sjovt...
Hvordan gør du?Hvordan lader du være med at tabe maskerne?
Hvorfor er nogle af maskerne løsere end de andre?
Han er stædig og skal nok også komme til vrangmaskerne... foreløbig er det ret. Og jeg har lovet ham, at når de to stykker er lige store, kan han lave en bold.
Samtidig er han maskulin nok til at det der med at strikke sælger bedre, når der er snak om knuder på en pind i stedet for masker :)
Det var morsomt, Pernille (og Pernille's Kæreste :-D )
SvarSletJeg har en kæreste af samme kaliber - og det er på mange måder en velsignelse (til andre tider en "forbandelse") af rang: f.eks. syede han engang de flotteste karnevalskostumer INKL. smukke pailletbroderier, bare sådan fordi vi skulle bruge dem - og JEG kunne bestemt ikke. Det er vist et spørgsmål om tilgangen - det dér med at kunne alt, ikke ;-)
Jo det er bestemt et spørgsmål om tilgangen og her er det bestemt også både en velsignelse og en forbandelse :)
SvarSlet