torsdag den 30. oktober 2008
Cykelindkøbstur
Emilies cykel har længe sunget på sidste vers.
Det er ikke altid af det gode at indvie barnet i slige ting - i hvert fald har hun rablet om ny cykel, siden jeg "kom til" at sige at det vist er på tide....
I går blev dagen, hvor vi uden mål og med, uden forberedelser af nogen art, tog på cykelindkøb. Måske det faktisk havde været en god ide at undersøge diverse varehuses udbud og priser...
I stedet mødtes vi da jeg havde fri fra arbejde og lagde ud med at cykle 4-5 kilometer nordpå, ud af kommunen, kun for at konstatere at her kunne vi ingen cykler finde. Vel ude af butikken igen var det blevet mørkt og mens turen med tændte lygter igen gik mod syd og S-stogstationer, var barnet overbevist om at klokken nærmede sig lukketider for butikker - det var jo bælgravende mørkt!
Ved stationen fandt vi endnu en butik uden cykler i den prisklasse jeg havde tænkt mig, hvorefter turen gik med tog og metro mod butikscentrenes mekka og store varehuse, der muligvis kunne opfylde vores behov.
Vel fremme viste det sig at butikken kun havde een cykel der stod mål med både pengepung og ønsker - desværre ikke helt den rigtige størrelse. Efter gråd og tænders gnidsel, telefonering og tænke, tænke, tænke besluttede vi alligevel at købe - hun vokser jo og kan snart passe helt rigtigt :)
Vel hjemme havde Daniel lavet pandekager og ingen havde spist, de havde ventet på os :)
Jubii - pandekager, tøsen i seng og moderen måtte i kælderen og montere lås og lygter, så cyklen kunne komme på gaden til morgen.
Fremme på skolen blev både elever, andres forældre og lærere hevet med til fremvisning.
Jo der var julelys i øjenene - også selvom det måske er lidt tidligt :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hun ligner en rigtig "ung dame" på den cykel - sikke fin, hun er!
SvarSlet:-)
Hun er heller ikke til at skyde igennem.
SvarSletI morges proklamerede hun, at efter skole, vil hun køre en lang tur, for hun har ikke rigtigt kørt på den endnu :)