Valnødder i solen

I sommers fik jeg en bunke uld til at lege med. Uld i klare farver, som jeg hurtigt fik lyst til at farvelege med.





Jeg kunne vildt godt tænke mig at prøve kræfter med syrefarver. Ikke i stor stil, bare til husbehov, mest fordi jeg synes det ser spændende ud. Der er så mange muligheder. Og bunken med uld kan være et godt afsæt.

Jeg er overhovedet ikke nået til syrefarver. Endnu. Men kort tid efter ulden var kommet i hus, var det sæson for valnødder. Jeg stoppede uld af flere farver og halverede valnødder i glas, satte dem i solen og - indrømmet - glemte alt om dem.

De stod lidt længere end de måske egentlig burde.





Da jeg endelig fik taget mig sammen til at tømme glassene, stank ulden. Stanken var mest af alt en blanding af rådden tang, rensningsanlæg og noget andet klamt. Ulden som sådan var ikke klam, det lugtede bare ikke godt.

Det var stadig sommer dengang. Lange dage uden regn.

Jeg skyllede det rensede uld op i uldvaskemiddel og lagde det udenfor til tørre, mest af alt besluttet på at smide det ud, når det blev tørt.

Men der skete noget. Med tørhed forsvandt lugten. Tilbage er ingenting. Blot uld, stadig i flere farver, men over samme læst.

Jeg havde lilla, blå, grøn, gul og orange uld i glassene fra start. Færdigt er der stadig nuancer af både blå, lilla, gul og grøn, men mest brun. Den orange derimod, den er stadig mest af alt orange. Ikke kun orange, men den stikker mest ud.





Anders har længe - som i flere år - talt om en strikket kasket. Jeg har mindst lige så længe sagt, at det kan jeg ikke strikke. Men måske kan det brunlige uld godt blive til en strikket kasket. Hvis jeg kan finde noget der ligner en opskrift. Eller finde på noget selv. Opskrifter på kasketter er efter min mening generelt temmelig grimme eller uheldige - i hvert fald dem, jeg har fundet.

I et forsøg på at skabe et nogenlunde harmonisk garn, og med et håb om at lære noget om farvelære i forhold til spinding, har jeg kastet mig ud i et forsøg. Et er at vide en hel masse om farver og deres indvirken på hinanden, noget andet er at spinde. Det jeg nemlig har lært, er, at det færdige produkt godt kan ende ganske anderledes end man forventer.





Jeg har en forventning. Jeg håber det holder stik. Jeg vil nemlig gerne ende med et garn, der ikke er fuldstændig ensfarvet, men nærmere meleret i en brunlig farveholdning. Jeg er lidt bange for hvordan den orange vil spille mod de andre farver, og har et håb om, at tvindingen vil tone den orange ned til fordel for de resterende brune toner.

I første omgang har jeg splittet al ulden op i mindre dele. Smalle dele af den oprindelige top i varierende længde - omkring en halv meter. længderne er snoet i små dunter og derefter vejet af i tre lige store bunker, uden hensyn til farverne.

Jeg er i gang med at spinde den første bunke. De tre bunker skal spindes så tyndt jeg kan på tre spoler, så jeg i sidste ende kan tvinde et tretrådet garn. Når der er tre tråde og de små dunter ikke er helt lige store, håber jeg på et garn, der vil blande de oprindelige fem farver i et nogenlunde ensartet forløb.





Det er faktisk lidt spændende hvordan det ender.

Uanset hvad,  tænker jeg, at de 130 gram jeg startede ud med, i sidste ende må være nok til en hue med skygge. Som Anders måske kan godkende.