Rød som Tomat

Rød er en forfærdelig farve at tage billeder af  - og helt tilfreds med resultatet er jeg ikke. Omvendt er jeg ovenud tilfreds med resultatet af spinde-anstrengelserne i forbindelse med den røde uld.

Jeg kan bare ikke forstå, at jeg aldrig har vist fremgang eller noget om den der røde uld.





Jeg er sikker på at jeg har fortalt om planer om rød uld. Jeg er sikker på at planerne om en ulden julegave til Annelise har været nævnt en gang eller to. Hun må godt vide, der venter en rød og ulden gave til jul. Hun må også gerne se billederne af garn, både færdigt og undervejs, men her stopper det så.

Garnet er færdigt. Selvom det har taget mig to måneder at spinde de tohundrede gram uld, har det været en fryd hele vejen gennem processen. Det super lækre bløde uld spandt nærmest sig selv. Men med et kvarter eller en halv time om dagen, tager det alligevel noget tid at blive færdig.





Nu er det så færdigt, et nyt projekt er søsat og det færdige garn har ligget et par dage og blevet aet.

En plan er lagt, jeg er i gang med en strikkeprøve og inden længe sætter jeg for alvor pindene i. Men det får I altså ikke at se før en gang efter jul.











Materialer: 200 gram South American i farven Tomat fra Garngalleriet Microfarveri - det er en uld, der ikke alene er let at spinde, men også er superblød.


Forberedelse: Ikke at min erfaring er stor, men det er gået op for mig, at det er svært - nærmest umuligt at få 100 gram spundet uld, for ikke at tale om 100 gram tvundet uld, til at være på en af de små Ashford spoler, der passer til rokken.

Det kan lade sig gøre, men jeg er ikke sikker på det er umagen værd.

Med 200 gram, besluttede jeg derfor at dele uldstrimlen i tre dele, med cirka lige meget i hver. En trediedel bredde er sådan set også en fornuftig bredde at sidde med. En fjerdedel er måske lige tanden lettere - med min erfaring.





Spinding: Jeg havde en plan om at spinde lidt tykkere end det candyflossfarvede garn, men det endte enten i cirka samme tykkelse eller måske en smule tyndere. Jeg ville egentlig gerne have haft et lidt tykkere garn.

Jeg har både hørt og læst, at det er svært at spinde tykt, når først man har lært at spinde tyndt. At det faktisk kræver en del øvelse. Her er jeg ikke anderledes end de fleste nybegyndere.

Jeg spandt garnet med uret og tvandt det mod uret.

For at få de tre spoler med spundet garn til at blive til et garn af to tråde, tvandt jeg cirka halvdelen af den første spole med halvdelen af den sidste spole, halvdelen af den sidste spole med halvdelen af den anden spole og halvdelen af den anden spole med halvdelen af den første spole.

Jeg endte med 2 tomme spoler og en med en smule garn tilbage. Det vandt jeg op på min vindepind til et nøgle, hvorfra jeg kunne bruge begge ender og tvandt resten, så alt garnet blev brugt.

I øvrigt blev jeg enig med mig selv om at prøve kræfter med 100 gram på en spole og overfyldte to spoler med tvundet garn, inden jeg måtte give tabt og tvinde det sidste på en tredie spole.

Det kan simpelthen ikke betale sig en anden gang. Men nu er det prøvet. Jeg behøver ikke 100 grams fed. Jeg kan sagtens leve med 75 gram i et færdigt nøgle.





Resultat: Jeg er endt med cirka 938 meter totrådet garn fordelt på 208 gram. Det giver en løbelængde på cirka 450 meter pr 100 gram - eller det der på engelsk kaldes fingering eller sport.

Da jeg fik garnet af rokken snoede det sig en halv gang om sig selv. Efter vask er det ikke alene blomstret temmelig meget, det er også perfekt balanceret.

Garnet er både spundet og tvundet temmelig let, så udtrykket af det er tykkere, og jeg forventer at kunne strikke det på en pind 4 eller 4½.

Personligt er jeg imponeret af at have spundet så fint. Jeg troede faktisk der ville gå længere tid, inden jeg nåede dertil. Dermed er drømmen om at spinde til en trøje rykket lidt tættere på.





Bemærkninger: Alle dem jeg har hørt tale om nybegyndere siger som regel at man som ny spinder både spinder og tvinder garnet så meget at det bliver tæt på overspundet.

Det kan være godt for meget - for eksempel strømper, som gerne skal have en hel masse tvist for at holde på slidstyrken.

Jeg kan konstatere at jeg trods masser af omdrejninger på hjulet ikke spinder særlig hårdt. Mit garn er blødt, drejer ikke ret meget, og kan garanteret ikke holde til strømpestrik.

På den lille rok er der to muligheder for hastighed. Jeg startede med den største trisse, som giver den mindste hastighed. Nu har jeg flyttet drivbåndet til den mindste trisse og håber på lidt mere tvist. For selvom det bløde garn er lækkert og der gerne må være mere af det, er slidstyrke så absolut også at ønske.

Specielt fordi jeg gerne vil nå til det der strømpegarn og -strik. En dag.





Skulle du have lyst til at se endnu flere billeder a proces og færdigt garn, kan det ses på projektsiden på Ravelry.