fredag den 10. august 2018
Lille Sky Gik Morgentur
Jeg er langtfra færdig med figurerne til sangkufferten, men jeg har en plan. Og den første er helt færdig.
Så mangler bare sangen. Og kufferten.
Og mens kjolerne ligger i pres og et par katte er på vej, har jeg tanker om hvor mange elefanter der skal være i sådan en kuffert?
Det er jo meget godt med een.. men hvad så når den næste skal marchere med? Er der ikke nødt til at være mindst tre?
Design: Partly Cloudly: Sun & Clould Pillows af Rina Artstain.
Garn: Bomuldsgarn - her økologisk fra Søstrene Grene. Den er fyldt med fiberfyld fra en IKEA-pude.
Den færdige sky vejer 33 gram, de 20 gram er garn.
Hæklenål: 2½ mm.
Størrelse: Skyen er cirka 12 centimeter lang og 8 centimeter høj. Kuglerne varierer med en diameter fra 2 til 4 centimeter.
Bemærkninger: Jeg brugte opskriften som en anvisning. Hæklede hele kugler, i stedet for halve, som opskriften byder på. Jeg synes det var tosset at sy dem sammen til sidst, når jeg kunne skabe hele kugler med det samme.
De mindste hæklede jeg med 2 omgange mellem ud- og indtagningerne og de to største med 3 omgange mellem.
Jeg hæklede samme antal kugler, som opskriften lyder på, men syede dem sammen, som jeg synes de så bedst ud, og kun der hvor kuglerne rammer hinanden, så der bliver huller mellem kuglerne.
Øjne og mund er syet med dobbelt tråd. Munden med bagsting, øjnene er franske knuder.
Har du lyst til at se flere billeder af skyen (som ærlig talt er meget ens), kan den ses lige her på Ravery.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sød sky du har lavet
SvarSletEllafanta, jeg er ret tilfreds med den :)
SletHvor fint! Sikke en fantastisk ide med en sangkuffert!
SvarSletChristunte, jeg var faktisk lige ved at opgive og tænke at jeg ikke kunne nå det, men da jeg sagde det til barnemoderen og hun sagde, æv, nu havde jeg lige glædet mig, blev jeg lissom nødt til det :D
Slet