onsdag den 7. juni 2017

Onsdagsmasker


Jeg var tidligt af sted i morges, til min debut i MED-udvalget. En god oplevelse, som jeg ser frem til at blive lidt mere dus med.

Af frygt for at regnvejr og overskyethed ville gøre det for mørkt at fotografere når jeg kom hjem, pakkede jeg bog og strikketøj og tog billederne udenfor på pallesofaen, vi byggede sidste sommer på terrassen bag Klubben.

Ikke nogen dum ide, der godt kunne gå hen og blive fremtiden på tidlige onsdage.












Læse:

Jeg læser stadig langsomt, men nettet begynder at trække sammen, plottet viser sig i vage former, og måske har jeg gennemskuet morderen - måske kommer der pludselig en ny aktør på banen...


Strikke:

Den grønne T-shirt fra sidste uge er lagt lidt væk. Jeg er færdig med at strikke og mangler de hæklede vingeærmer. Jeg har hæklet en fjerdedel. Det gik hurtigt og var overskueligt, da først jeg gennemskuede mønstret. Men min lyst til hækling er langt væk - så...

I stedet har jeg fundet et længe lagret garn af viscose og hør frem fra gemmerne. Også her er planen en strikket sommerbluse. Jeg er ikke nået langt, garnet er hårdt at strikke i, men det er mødestrik der fungerer .. og sådan noget manglede jeg pludselig.

Lidt et luksusproblem...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar