lørdag den 27. oktober 2012

Kusudama


Ugen er løbet forbi med en hast, jeg næsten ikke kan følge med. Pludselig er hverdagen forbi, og det er weekend igen.

I aftes blev jeg grebet af foldninger. Skulle bare lige. Foldede et enkelt stykke papir, og et til, og et til, og...

Den lille kinesiske bog, Allan for længe siden fandt smidt ud, lagde ryg til. Den har været flittigt brugt. Jeg er ret vild med de smukke tegn. Der er ikke mange sider tilbage i bogen. Jeg må vist på jagt efter en ny.


Kusudama


Da jeg stoppede, lå der tolv fine kusudama blomster på mit bord, theen var forlængst drukket, alle andre sov, og jeg havde skiftet CD mindst fire gange.

Jeg har altid troet de smukke blomster er langt mere komplicerede at folde, end de viste sig at være. Har du også lyst, er der masser af anvisninger at finde på nettet.

Planen var, at samle de tolv blomster til en kugle. Jeg har ofte set dem hver for sig, og beundret. Kusudama blomsterne er japanske og fra tidernes morgen altid samlede til kugler.

I nat lod jeg blomster være blomster. Besluttede jeg var for træt. At koncentrationen og akuratessen var ved at forsvinde. Ventede til jeg igen var vågen.


Kusudama

11 kommentarer:

  1. Tusind tak for inspirationen.
    De blomster er virkelig fine.
    K.h. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt Lis, jeg synes de er så smukke :)

      Slet
  2. Hold da fast hvor er den bare smuk:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tal Helena, det synes jeg også :)

      Slet
  3. Svar
    1. Og langt mere simpel at lave, end jeg troede, Ulla :)

      Slet
  4. Hvor er den fin, du er dygtig og nøjagtig til at folde - jeg ville ikke kunne bevare gejsten og koncentrationen ;) Det er sjovt, jeg vidste ikke, at sådan en blomst hed som den nu gør. Jeg så den til en konfirmation i april, hvor den fungerede som sangskjuler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, det må have været en fin sangskjuler.
      Jeg er til tider frygtelig perfektionistisk. Til sådan nogle folder, er det ret godt :)

      Slet
  5. Hvor er den smuk - sikke flot julepynt det kunne blive - må på jagt på nettet for anvisninger - tak for inspirationen (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt, Gitte. Jeg tænker også julepynt :)

      Slet
  6. Hejhej Pernile!
    Kunne du måske lægge en anvisning ud et sted så man kan se hvordan den laves?
    Det ville gøre mig gøre mig meget glad!<3

    SvarSlet