lubben havde fået et læs garn. En af mine kolleger synes det var synd “bare” at lade ungerne lege med det, hvis der var noget imellem jeg kan bruge til noget.
Emilie kiggede med, da jeg væltede indholdet af posen ud på billardbordet, og valgte det glimrende til fingerstrik. Det grå mohair mente hun også var nødvendigt at få med hjem, mens jeg synes det sjove flerfarvede nok kan bruges til noget.
Hvor er det skønt, sådan at blive tænkt på og begavet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar