Spelsau

 

Da vi i oktober var på tøseweekend i Nordsjælland, havde jeg fundet Det Vilde Spinderi. Eller jeg havde ikke fundet det, jeg havde hørt om det. Da det gik op for mig at det var lige i nærheden, foreslog jeg at vi skulle køre forbi. 

Vi tager altid på opdagelse i nærområdet, når vi er på tur. Ingen ideer er mindre end andre, og at det med at strikke og spinde stort set hører til hos mig, gjorde ikke oplevelsen ringere for de andre. Vi kiggede på de gamle fine igangværende maskiner, fik fortalt om håndværk og jeg kom derfra med kæmmet spelsau.

I The Fleece and fiber source Book, kan jeg læse, at spelsaufåret oprindeligt er for Norge, og der findes flere forskellige typer - den gamle der har rødder tilbage i vikingetiden og har lagt uld til skibenes sejl og befolkningens påklædning. Og de nyere varianter, der er tilført gener fra Islandske, Færøske eller finske får. For begge typer gælder at underulden er fin og blød, mens overulden er rustik og grov. Unnder- og overuld kan deles hver for sig, eller spindes sammen. 

Den brune farve jeg fik med hjem er typisk for den gamle type, der også var hvid, sort og grå, mens de nyere typer oftest er hvide men også kan findes i de gamle farver. Den uld jeg havde med hjem har helt sikkert en del overuld i sig. jeg tror det er en blanding af både over- og underuld, for det er groft og rustikt, men det har også en blødhed over sig. 

Gennem tiden har man delt ulden og brugt den, der hvor den gjorde mest gavn. Vikingenes store sejl har været vævet af overulden alene, mens de fineste beklædningsdele har været af underulden alene. Resten har ganske sikkert været en blanding. Og mon ikke de har arbejdet med forskellige blandingsforhold. 

Materialer: Spelsau fra Det Vilde Spinderi. Ulden var kæmmet i tynde bånd, vel nærmest det, der kaldes pencil rowings. Jeg købte to små bolde, der var tænkt til at hækle siddeunderlag af, og forestillede mig jeg kunne spinde. 

De to bolde indeholdt tilsammen 175 gram. 

Forberedelse: I første omgang forestillede jeg mig at ulden kunne spindes som den var, hvis blot jeg løsnede det lidt, ved at tese det en smule, inden spindingen.

Fibrene er lange, og det var svært at spinde ulden til garn, fra det kæmmede bånd. Jeg besluttede at prøve noget andet, fandt blendingboardet frem og lavede i stedet rolags.

Det gjorde arbejdet meget nemmere. Jeg løsnede stadig fibrene, inden jeg spandt. Det var ikke det nemmeste jeg nogen sinde har spundet, men det lod sig gøre. 

Spinding: Jeg spandt fibrene på rokken, i Z-retning. Det betyder med hjulet kørende i urets retning og et garn der bliver snoet mod højre. 

Jeg kan godt lide at spinde en form for longdraw - altså at have hænderne et stykke fra hinanden. Fordi fibrene var lange, var det nødvendigt at have hænderne længere fra hinanden, end havde det været merino, eller en anden kortere fiber. Alligevel oplevede jeg at jeg ikke kunne holde hænderne alt for langt fra hinanden.

Tvinding: Også tvindingen foregik på rokken. Denne gang i S-retning. At hjulet kører mod uret og de højredrejede tråde snos sammen mod venstre, for at danne harmoni og balance i det færdige garn. 

Jeg tvandt garnet tretrådet ved at kædetvinde. Det betyder at det entrådede garn omdannes til et tretrådet garn ved at "hækle" store "luftmasker" som tvindes sammen til en tråd. 

Når jeg kædetvinder, er det vigtigt at det ikke går for hurtigt. Jeg forsøger at træde langsomt og sætter snoren på den største trisse af de to, der er rådighed på den lille rok. 

Efterbehandling: Jeg haspede garnet af spolen, og skyllede det op i varmt vand tilsat uldvask. Jeg lægger garnet forsigtigt ned i vandet og ladet det ligge uden bevægelse til vandet er kølet af. 

Når vandet er koldt, tager jeg garnet op, krammer det forsigtigt, først mellem hænderne bagefter i et håndklæde. Til slut svingede jeg det et par omgange, for at få det sidste vand ud, ud over kanten på altanen. Slutteligt hængte jeg garnet til tørre over en bøjle, til det var helt tørt.

Resultat: Jeg er endt med et garn, der på samme tid er blødt at røre ved, og kradst at røre ved. Jeg forestiller mig det som mønsterfarven i et eller andet til Anders. 

Da garnet var helt færdigt, fandt jeg en smule mere af fibrene. De bliver ikke til garn nu, men - forestiller jeg mig - bliver en del af noget større engang med tiden. 

Det færdige garn vejer 135 gram og er 286 meter langt. Det er 212 meter pr 100 gram.

Det var et spændende forsøg, og jeg kan hermed konstatere at jeg holder mere af de blødere materialer og færdige resultater.

Vil du se flere billeder af garnet, kan det ses på Ravelry.

I biografen

 

Nede i opgangen hang et opslag om fastelavn for børn og barnlige sjæle. Vi var velkomne til at tilmelde børn og børnebørn. Jeg tænkte at Oscar måske havde lyst, aftalte med forældrene og meldte ham til. 

Cirka samtidig med at han brækkede armen, indløb beskeden om, at der kun var fire tilmeldte børn, arrangementet blev aflyst og vi i stedet ville modtage en vinterferiebillet og en biografbillet til GOAT. Ikke et dårligt byt, når armen nu alligevel ikke kan bruges og ret flot synes jeg. Jeg havde taget mod en aflysning, uden at have forventet noget til gengæld. 

Det blev i går Oscar og jeg begav os mod centret, indløste biografbilletten, købte en ekstra til mig og gik på opdagelse med vinterferiebilletten i hånden. Det er et større arrangement, sådan en billet. Der kan indløses diverse spiselige og plastikagtige småting rundt om i centret. Mere spiseligt end et barn kan konsummere på en dag, og mere plastik end der reelt er brug for. 

Vi hentede noget rundt om, og afleverede resten af kuponerne derhjemme, så kan Far og Oscar gå i centret i den kommende uge, hvor børnene i Rødovre har vinterferie, og finde resten. 

På Festpladsen er der dinosauere. Vi var forbi både før og efter filmen. Oscar mødte en lidt større dreng, der kunne vises rundt og fortælles om dyrene. Det er vildt så meget han ved om de forhistorieske bæster. 

Filmen var hyggelig. Underoverskriften om at du aldrig er for lille til at drømme stort, en fin pointe. Oscar fik mine hørebøffer på, for lyden er høj. Han var underholdt, vi spiste popcorn og da de sidste tyve minutter blev lidt langvarige, flyttede han over på skødet af mig. Der er god plads i Atlas' sæder, og vi sad på sidste række inden midtergangen, så ingen bagved blev irriterede over ekstra højde. Jeg er nu ret sikker på han ikke ragede op over mig. 

Vi endte med at finde et bord og samle perler, inden butikkerne begyndte at lukke, barnet var træt og vi begav os hjemad. 

Det var en hyggelig dag, og vi kan bestemt godt gå i biografen en anden gang.

2025

 

Jeg startede året stærkt ud med at fortælle den netop overståede måned. Og troede at jeg dermed ville være klar til et overblik, når året var slut. Men så gik tiden, de månedlige opdateringer udeblev og dermed tog det længere tid. Meget længere tid, end forventet.

Men altså, der gik et år. Jeg tog ikke helt så mange billeder som jeg plejer. Jeg skrev ikke helt så mange indlæg som jeg plejer. Alligevel er det lykkedes mig at lave et overblik med mange ord, som både på billedesiden og den skrevne opsummerer 2025 som et år med mange spændende og gode oplevelser.

Jeg er spændt på hvad det næste år byder på. 2026 er startet i fuld fart, og lige om lidt, bør jeg forsøge at gentage ideen fra sidste år, og håbe på at fortsætte året ud, så jeg er klar til at se tilbage når 2027 starter. 

Men der er jo lang tid til...

Januar

Januar startede sammen med Oscar efter en hyggelig nytårsaften og sluttede med klassefest i 6.V. Den skønneste aften med knald på og dans mellem både piger og drenge. De har allerede efterspurgt endnu en fest.
Efter nytår startede skolen op igen, studiet holdt lang ferie, og først langt hen på måneden, kunne jeg igen sætte mig på skolebænken. Undervejs skrev jeg opgave om didaktik, der ikke rigtig ville ud af hovedet og ned på papiret, afprøvede og blev observeret. 
Jeg tog mig endelig sammen og bestilte nye briller. Efter godt tredive år. Det var på tide. Endelig byggede jeg et blendingboard - gad vide hvor meget jeg får det brugt???

Oscarleg, Cafe Kodan, Klassefest.
Blendingboard, Snevejr, Masker og bogstaver.
Strikkehygge, Syning, Nye briller.

Februar

Februar gik hurtigere end forventet. I løbet af måneden blev det mærkbart lysere og dagene længere. Pludselig skulle jeg ikke længere have lys på cyklen om morgenen, og eftermiddagene strakte sig langt. Februar var kold, koldere end jeg husker fra tidligere, måske kold, fordi jeg med temperaturbroderiet holder øje med temperaturerne. Helt ned til -9,2 i Rødovre. 
Vinterferien var tiltrængt, og det var skønt at have dagene for mig selv, også selvom de blev brugt på andet, end først forventet. Daniel fyldte år, og vi lavede mad, mens et nyt valgfagshold startede op og en større matematikopgave blev til i et godt samarbejde.
Efter næsten to måneder, uden Oscarovernatning, sluttede måneden med en overnatning fra fredag til lørdag, tid til at sove længe, vågne langsomt og lege, inden barnet ikke gad mere og ville hjem. Det var en god ide, som skal gentages. 

Oscarleg, Masker og bogstaver, Morgensol.
Spind på tyrkisk håndten, Perleleg, Skipness Cardigan.
Daniels fødselsdag, Sne, Temperaturfarver.

Marts

Marts var indgangen til foråret. Der var varmere dage, selvom det stadig var koldt. 
Jeg var i Zoologisk Have, i Vejle og til Fiberfolk. Jeg legede med Oscar, både på onsdage og til en enkelt overnatning. Emilie var hjemme på weekend, og jeg var ude at spise med tidligere, nuværende og kommende kolleger. 
På Studiet strammer opgaverne til, der blev både afleveret og givet feedback i begge årets fag, mens det ene, der ender med en eksamen inden sommerferien, for alvor banker på. Samtidig sagde jeg ja til at være censor, når andre senere på sommeren også skal prøves af. Det er angstprovokerende og vildt spændende. 
Jeg går sjældent til lægen, samler sammen og må konstatere at visse ting kan være mindre smarte at samle sammen - specielt hvis det betyder fire forskellige speciallægeaftaler, der skal passes ind i en travl hverdag. Der er ikke noget af det, der er alvorligt, jeg kan bare bedst lide at gå til lægen uden for arbejdstid.

Den sovende kæmpe, Undervisning, Kvindernes internationale Kampdag.
Volden, Zoo, Fiberfolk i Vejle.
Oscarleg, Masker og bogstaver, Vejle.

April

April blev varm, selvom kulden kæmpede for at blive, var der dage med bare tæer. Måneden bar mest af alt præg af de fire problemstillinger, der skulle skrives og afleveres forud for eksamensopgaven. Det forsømte forår står for døren, mens jeg kunne mærke at det med opgaveskrivning faldt mere og mere i hak. Det er trods alt omkring tredive år siden, jeg sidst skrev opgaver. Og dengang var kravene helt anderledes.
I ugen op til påskeferien holdt vi featureuge, og jeg var med på avisholdet. Det var en skøn uge, med masser af læring og gode ideer til næste år. Der er absolut plads til udvikling. Selve ferien rummede mest af alt plads til problemstillingerne. 

Jeg ser Oscar hver uge til masser af hygge. I påskeferien udvidede vi og tog på Eksperimentariet. Det var sjovt. Vi havde en skøn dag. I løbet af ferien fik jeg også ryddet noget op og syet fire kjoler, mens Emilie kom hjem og fik flyttet de fleste af de sidste småting. 

Fagfordelingen til næste års skemaer gik i gang, og selvom alt ikke falder på plads med det samme, var jeg klar til næste opgave, når en tredjeklasse ventede på matematikundervisning efter sommerferien. 

På det sociale niveau strikkede jeg i Frederikssund, spiste ude på Frederiksberg, drak kaffe i den lokale cafe og var ude og bowle med gode kolleger. 
Og inden måneden var helt slut, tog vi på tur til Dyrehaven, så Erimitagen, en hel masse kronvildt og spiste is på Bakken. 

Ny kjole, Forårstegn, Vand på Eksperimentarium.
Strikkehygge i Frederikssund, Oscarleg, Garn til et farverigt projekt.
Solnedgang over Damhussøen, Erimitagen, Strikkede bukser.

Maj

Maj er muligvis en forårsmåned og de danske somre muligvis ikke exeptionelle, men der megen varme i maj. Det forsømte forår holdt ved, jeg måtte bare erkende at det med eksamenslæsning er svært. Det er mange år siden jeg gjorde det sidst, jeg plejer at kunne trække på eksisterende viden, og det skal genlæres at forberede. 
Sammenløbende med min egen eksamen blev jeg sendt ud som censor i mit eget fag - håndværk og design. Det var en spændende og drænende opgave. Jeg havde et par skønne dage på en anden skole, sammen med nye ukendte elever og en engageret lærer. Det er en opgave, som jeg ser frem til at gentage. I forsøget på at klæde mig godt på, tog jeg til Grøn Festival på min gamle arbejdsplads og mødtes med Nana, der var god at snakke med. 
Niende klasserne havde sidste skoledag, sjette klasse sang på sidste vers, selvom der stadig var gode oplevelser sammen med dem. Jeg kørte på Volden i et væk efter grene til bøjler, og vi tog i teatret og så en forestilling om det at være teenager.
Kollegatøserne holder ved, vi mødes stadig en gang om måneden. I maj i Anjas skønne have. Jeg indløste en gave fra dengang jeg skiftede arbejde og oplevede afternoon tea for første gang. Tidligere har jeg altid synes at der skal spises frokost før kage, og så bliver det ikke til noget. Sille havde købt kolonihavehus, og jeg kørte turen ud gennem grønne skove og besøgte hende og Rose. 
Endelig blev det tid til et besøg hos en ortopædkirurg, endda den samme som opererede mig i knæet for mange år siden. Jeg havde holdt ved, overbevist lægestanden om at der var noget galt med mit knæ, og ortopædkirurgen gav mig ret. Der er muligvis en mindre flænge i den ene menisk i højre knæ. Behandlingen lød på vægttab, og den motivation jeg sådan set havde, men ikke kunne sætte i gang, blev i den grad sparket til. 
Endelig bestod Emilie teoriprøven på vej mod at blive selvkørende, og min mor og jeg tog alene til Strik i Danmarks Hjerte, plantefarvede og mødte Gitte ude i byen.

Sjov med Oscar, Får på Volden, Bundledyeing.
Besøg hos mine morforældre, Hygge i Nyborg, Anjas skønne have.
Afternoon tea i Dronning Louises Tehus, Solnedgang over Damhussøen på vej hjem fra Studie, Flagalle på 9. klassernes sidste skoledag.

Juni

Juni er måneden hvor både Anders og jeg har fødselsdag. Jeg havde tænkt at invitere på moderne smørrebrød på Espehus Kro på min fødselsdag, men de havde lukket, så Anders og jeg gik alene på hans fødselsdag, mens min mor og Annelise kom og spiste sushi på min. Emilie mente det var vigtigt at deltage, så hun kom hjem. 
Da jeg hen ad aften fulgte hende til toget, mødte vi harer i Kærerne. Tænk de lever midt i betonforstadsidyllen. 
I sjette klasse blev der sluttet af, inden tre klasser blev slået sammen til to. De fik en uge med teambuilding lige inden ferien, og vi nåede både i Zoo og Tivoli med gamle klassekonstallationer, og en elleve kilometer lang tur med den nye. Hele årgangen holdt cykelprøve og i håndværk og design sluttede vi af med at bygge tårne af spaghetti og skumfiduser. Der var præmie til det højeste. 
Som optakt til det kommende skoleår og en helt ny klasse og årgang, sammen med et helt nyt fag, var jeg med tre fredage, når 2.X havde matematik. Skoleåret blev sluttet af med sommerfest med tema. Vi skulle til bryllup og der var afsindig mange sjove indslag. 
Jeg gik til eksamen, bestod og må erkende at jeg skal være bedre til at læse op. I forsøget på et vægttab var jeg omkring lægehuset, hvor sygeplejesken vejede mig. Jeg tabte mig, men blev alligevel tilbudt medicinsk hjælp. Jeg er ikke tilfreds, jeg havde ikke bedt om det, og synes det var mærkeligt, når jeg meldte ud at jeg kom for at blive holdt op på planen og gerne ville selv. 
Sommerferien startede med at vinke farvel til kolonibussen, måske skal jeg med næste år. I stedet ryddede jeg op og viklede mængder af garn ud af en kage af garnender. 
Jeg deltog for første gang nogensinde i World Wide Knit in Public day på Tingstedet i Valby, hvor Amrit stod for arrangementet sammen med en anden. Det var hyggeligt. Endelig kunne jeg hækle sidste maske i et tæppe, der havde været seks et halvt år undervejs. 

World Wide Knit in Public day, Zoo, Ny sweater af rester.
Resteleg, Harer i forstaden, Færdigt efter seks et halvt år. 
Espehus Kro, Hjemme på besøg, Tivoli.

Juli

Juli var ferie. En lærerferie varer hele måneden og lidt til. Jeg har stadig en følelse af at skulle vende mig til den lange ferie, og nyder det i fulde drag. Ferien blev tilbragt både ude og hjemme. Vi blev i Danmark og tog til Odense og Silkeborg, med et stop i Skanderborg på vej hjem. Der er meget at opleve i Danmark og det er vi slet ikke færdige med. Ferien indeholdt også en tur til Ebeltoft med indlagte stop i jagten på ukendte garnbutikker, sammen med gode veninder og Køge sammen med kollegatøserne. Også Silles kolonihavehus lagde plads til skønne dage. 
Emilie fik det eftertragtede kørekort, og kom kørende i egen bil til min mors fødselsdag. Hun kørte mig videre til Hundige i Greve, hvor min søster er flyttet tilbage til barndommens land, og i den grad glæder sig over det.
Oscar og jeg startede ferien med en ti kilometer lang cykeltur på jagt efter pile tegnede på asfalten. Det var et træt barn jeg aflevere hjemme. I slutningen af ferien havde jeg ham over tre dage, vi nåede både at hygge hjemme, tage i Zoo sammen med Oldemor og bruge timer i det lokale legeland.
Jeg besluttede at nu var det tid til at flytte ind i Emilies aflagte værelse og malede fra top til bund, efter at have repareret en del af tapetet. Gennem hele måneden havde jeg holdt ved i en daglig træning, men da lejligheden blev fyldt med det, der ikke kunne være på værelset, kunne jeg ikke finde plads og er endnu ikke kommet i gang igen. Vægttabet kørte ovenud fantastisk, jeg afsluttede samarbejdet hos lægen om månedlige vejninger - igen blev jeg tilbudt medicinsk hjælp, til trods for at jeg tabte mig. Jeg er stadig ikke tilfreds, og endte med selv at købe en vægt. Det er så meget nemmere. 

Skanderborg og Ole Lund Kirkegaard, Minigolf, Himmelbjerget.
Den Fynske Landsby, Oscarleg, Barndommens Land. 
Ti kilometer på cykel, Drømmen om et soveværelse, Odense.

August

August var sommervarme, den sidste rest ferie og tilbage til arbejdet efter en lang og skøn ferie. I sidste øjeblik fik jeg lov at komme med på lejrskole og tilbragte en fantastisk uge på Fyn sammen med gode kolleger og hele ottende årgang. Der var førstehjælpskursus, nye opgaver, nye børn og et helt nyt team. Matematikundervisningen var helt nyt, jeg var usikker, fik god hjælp og prøvede ting af. Blandt andet er videooptagelser af hænder der arbejder blevet et hit i HDS-undervisningen i 3. klasse.  
Fiberfolk i Roskilde slog dørene op, Oscar fyldte 7 år, Rose 8 år, og skolen 95 år. Emilie kørte efter materialer til nyt soveværelse og jeg malede, savede og byggede drømmene frem. 

Fiberfolk i Roskilde, Morgenudsigt fra shelteret i Anjas have, Oscar 7 år.
På tur med Oscar, Den berejste plante, Silles kolonihave.
Thorø, Min morfars barndomshjem, Min søster flytter ind. 

September

September bød på nye læreroplevelser. Pludselig var jeg central i forældremøde, ugeinfo og i den nye rolle som årgangskoordinator. Matematikundervisningen begyndte at hænge sammen, børnene tog imod mine nye ideer og anderledes undervisning. Fagteamet omkring matematik stod nu også åben. 
Jeg var på volden efter kastanjer, som børnene talte og siden har brugt når der skal regnes - over 900 regnede de sig frem til. Senere var jeg på volden efter grene, forvred foden, endte hos lægen og fik skrevet en arbejdsskadesanmeldelse. 

Vi tog på tur og kodede robotter, kiggede på små dyr på lavt vand og samlede flere grene. Med varmen kunne vi rykke håndværk og design udenfor og 3. klasses børnene savede og sleb på livet løs. Jeg var med på årets klassebillede og bare fem damer tog på en skøn kollegaweekendtur til Aarhus. Badedamerne var blandt de deltagende, jeg blev inviteret med til et dyp i Aarhus havn og dermed startede et badeeventyr, der kun er blevet større. 

På studiet startede det andet af tre pædagogiske fag - Dansk som andet sprog, grundfag. Et afsindig spændende og meget lille fag. Matematik fortsatte og er ikke blevet mindre spændende efter en sommerferie. 

For mange år siden slog jeg min storetånegl af, den voksede skævt ud, og har siden gjort ondt. Nu startede et forløb, der skal rette op. I skrivende stund er vi ikke færdige med projektet, men neglen er blevet så fin, den gør ikke længere ondt og det skal nok blive rigtig godt. Den rigtige fodterapeut var løsningen. Jeg tabte mine nøgler, og fik dem igen, for der findes afsindig gode mennesker her i verden. 

Hver uge hyggede jeg med Oscar, der var også plads til både min søster og strik i Frederikssund. 

Aarhus i morgenlyset, Kodning af robotter, Ideoplæg til håndværk og design.
Små dyr på lavt vand, En forvreden fod, Den gamle by i Aarhus.
Et spændende spindeprojekt, Udbygning af vindueskarm og delvis radiatorskjuler, Selfie til nyt studiefag.

Oktober

Oktober var efterår, blæst og varme dage. På skolen blev robotnøgleringene færdige og de var så fine. de store håndværk og designelever fik standpunktskarakterer og startede prøveeksamen, mens jeg optog videoer om at lave bøjler til de små. Efterårsferien stod for døren og blev skudt i gang med en glad motionsdag. Børnene blev inviteret til fritidsfestival og prøvede forskellige tilbud af, mens vi sluttede måneden af med halloweenhygge i klassen. På voksenfronten fandt vi endelig tid og gik ud og spiste sammen.

På studiet skulle der skrives opgave og mange mandage blev brugt sammen med Sille og Rose, når studie slutter halv fem, og vi kan nå at spise sammen. 

veninderne var på tøseweekend i det nordsjællandske, de fleste af os mødtes til planlægning af spas og surprise inden Louises fødselsdag, og Berit fandt et Tivolikort, hun havde fået i julegave og endnu ikke indløst. Nu fik jeg det og Oscar var klar til en tur i ballongyngerne i efterårsferien. 

Både sammen med Bettina og min søster er jeg blevet god til at planlægge næste gang vi ses, og dermed bliver det månedligt. Min mor inviterede til hygge med kusinerne med planer om at se billeder fra engang. Vi kunne ikke finde billederne. Det gjorde ikke aftenen ringere. 

Jeg badede med badedamerne cirka en gang om ugen. Da vi ikke kunne få det til at passe sammen, gik jeg i Vestbad, der har åbnet for vinterbadning med opsyn fra en livredder. Det er et afsindig godt alternativ, når jeg er alene og jeg har brugt det en del. 

Jeg fik det sidste på plads i mit nye soveværelse og syede en himmel, der har været en drøm længe. 

Broderi og læsning, Havnen i Brøndby, Efterår på vinduerne.
Drømmen om en himmel, Bøjler af nedfaldsgrene, Tivoli.
Robotnøgleringe, Tøseweekend, Aftentur til stranden. 

November

November var pakket med gode oplevelser. Allan fyldte 60, og Louise 50. Jeg malede billeder af hendes drenge, og badede to gange om ugen enten alene i Vestbad eller sammen med damerne ved stranden. 

Letbanen blev indviet og jeg tog turen mod min søster. Det er hyggeligt, lidt besværlig, men hurtigere. Bettina og jeg tog til Garnblomsten i Birkerød og købte garn på bud. 

Kommunalvalget betød at vi ikke måtte være på skolen. Altså tog vi i Zoo. Jeg skulle videre på studie, troede jeg havde planlagt og havde tid, men måtte for første gang nogensinde erkende at jeg ikke nåede at stemme. 

Dækkene på min cykel kunne ikke længere, og jeg endte med 20 dage uden cykel, lidt mere reparation end forventet og et nedslag i prisen, da de havde glemt at lave halvdelen - og cyklen derfor ikke kunne komme hjem, da jeg hentede første gang. 

Klippeklisterdagen med den traditionsbundne dørpyntekonkurrence blev vundet af min klasse. Det var glade børn, der havde fået lov at bestemme selv, og lavet noget helt unikt. Jeg hentede Oscar til personalejulehygge, og selvom det tog tid med bus og tog, var det så hyggeligt. 

De store håndværk og designelever startede eksamen med del A. Det betød at jeg pludselig stod med tre torsdage i december, uden undervisning, der skulle fyldes ud. Det blev ikke optimalt, men vi havde nogle gode dage og næste år er planlagt. Jeg tænkte tanker om det kommende teknologiforståelse og kan fornemme at jeg er et andet sted end de fleste. 

Vi holdt skolehjemsamtaler, børnene havde forberedt lette, svære og smarte matematikopgaver, som var gode at snakke ud fra. Det gav point fra en lærerforælder.

På studiet forberedte vi endnu et studieprodukt, genafleverede et andet, havde sidste dag på grundfaget, planlagde eksamensforberedelse og jeg blev observeret i matematikundervisningen. 

Emilie mener stadig vi deler adventsgaver og første søndag mødtes vi via facetime og åbnede gaver. 

Emilie som lille, Strik og læsning, Matematikstudie. 
Zoologisk have, Fødselsdagsweekend i Køge, Adventsgnomer til Tøserne.
Brøndby Strand, Louise 50 år, Fødselsdagskarklude til de runde fødselsdage.

December

December var fyldt med jul, med vinterbadning og sjove oplevelser. I 3. klasse havde børnene viklet metaltråd om pap og vi lavede bål, brændte pappet væk og havde de fineste ophæng, der kom med hjem inden jul. Vi tog på tur til Vestforbrænding, sorterede affald og så de store ovn udefra. I matematik arbejde vi med koordinatsystemet og sluttede af med koordinat-bingo.
De store var på tur til dansk ArkitekturCenter og prøvede kræfter med at mure. Mit eget studie handlede mest om eksamensforberedelsen. Studiegruppen mødtes flere gange, vi uddelte opgaver og mødtes sidste gang lige inden nytår. Jeg var med da planlægningsgruppen til næste års personaleweekend mødtes første gang. Jeg tror det bliver en god weekend. 
Jueltraditionerne stod på spring og vi mødtes hos Berit, hos min mor og på skolen, hvor julefrokosten var udvidet med temadækkede borde. En ny tradition så dagens lys, da vi gav hjerter med fine ord til hinanden. Oscar og jeg så børneteater om Fru Dingenots Jul og han overnattede et par gange. Emilie kom hjem til jul og blev hele ferien. 
Juleferien var tiltrængt, Oscar og jeg fik udnyttet Tivolikortet med endnu en tur, Emilie kørte mig til IKEA og Tine og jeg til stranden flere dage i træk. Min mor kom forbi og farvede batik til bivokswraps, mens Anders brugte det meste af måneden på at komme til hægterne efter første og eneste gang at være løbet ind i Covid. 

Nytårsaften blev brugt sammen med Oscar og med udgangen af året har jeg tabt de første femten kilo.

Juleaften, DAC, Årets nissehue.
Murer for en dag, Vestforbrænding, Julefrokost med afterskiing.
Vinterbadning, Vinter i vinduerne, Tivoli med Oscar. 

Det nye år er så afgjort allerede i gang, startet med fuld kraft og med oplæg til endnu flere skønne, vilde og dejlige oplevelser.

Lysgopler

 

Så vidt jeg kan regne ud, har jeg boet i min lejlighed i 23 år. Den er ikke stor, men den rummer det, den skal. Den er 68 m2, fordelt på en stue og to værelser. Dengang jeg flyttede ind, rykkede jeg ind på det lille værelse og lavede børneværelse på det store. Efterhånden som børnene blev større, fik de et større behov for at kunne være alene, og derfor byggede vi en væg i stuen, og fik endnu et værelse. 

Jeg, eller efterhånden vi, flyttede ud af det lille værelse og fordelte børnene på de nu to mindste værelser. Daniel i det lille stueværelse, og Emilie i det gamle tidligere soveværelse. At vi indtog det store værelse betød at det kontorarrangement, jeg havde haft i stuen rykkede med. Med en mindre stue, var der ikke rigtig plads til det længere. 

Længe havde jeg tænkt, at det var mig, der skulle bo i stuen. Men skulle vi have haft plads til en dobbeltseng, skulle der have været taget en større bid. Som det blev, fungerede det rigtig godt. Da Daniel flyttede hjemmefra, indtog jeg hans værelse og det har haft forskellige formål. I dag er det den lille stue, som er varm om vinteren og god at sidde i med strikketøjet. Vi forsøgte også at flytte spisebordet derind. Det var heller ikke dårligt, men jeg kan bedre lidt den funktion stuen har nu.

Vi kunne rive væggen ned igen. Men jeg kan faktisk godt lide det som det er, og her er koldt om vinteren, og der giver det lille rum rigtig god mening. 

Efterhånden nærmede tiden sig for at Emilie flyttede. Det er efterhånden længe siden, hun er fint etableret på Fyn, og dermed opstod også tanker om hvordan lejligheden nu kunne bruges. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville have soveværelset tilbage til det lille værelse. Det større har jeg en drøm om at omdanne til et arbejdsværelse, hvor symaskinen kan stå fremme, og døren kan lukkes til rodet. Det kommer med tiden. 

En anden drøm, som jeg kom i tanke om, da jeg i sommers malede og flyttede soveværelset ind i Emilies aflagte værelse, var en himmel. Dengang for 23 år siden så jeg det for mig. Jeg fik bare aldrig fulgt op på ideen. Det gjorde jeg nu, og selvom jeg valgte lagenlærred, fordi det er dyrt at købe elleve meter stof, fungerer det så godt. Måske laver jeg en dag en ny himmel, af et uldent stof, og husker at jeg måske skal have et par meter mere. Men det har ingen hast.

Noget andet der dukkede op, som jeg ikke tidligere havde tænkt, var lysgopler. 

Jeg havde set dem, hos Amrit, og synes de er så fine. Da jeg i august var til Fiberfolk i Roskilde havde Liebe CPH en stand og solgte kits til goplerne. Jeg endte med at købe et. Jeg købte senere to mere og strikkede tre gopler, som nu hænger inde under himlen, og lyser så fint op i aftenmørket. Det er så hyggeligt at kigge ind, når jeg kommer hjem i mørket og de hænger der og lyser. 

Jeg er vild med at kittet indeholder en lyskæde med timer. Det betyder at de selv tænder og slukker. Jeg har bare sat tiden til en gang - og hver gang batterierne skal skiftes - og så klarer de det selv. 

Garnet er en smule forfærdeligt og fyldt med plastik, men det rigtige til det her projekt. De er lette at strikke, det tager ikke lang tid og jeg endte med at købe dem som kits, fordi det ganske simpelt er dyrere at købe delene hver for sig. Jeg ved det, for jeg regnede på det.

Design: Lighting Jellyfish af Libe Kbh.

Garn: en tråd Bella fra Permin (Mohair, uld og polyamid) sat sammen med en tråd Creative Bubble fra Rico Design (Polyester). 

Der er to 50 grams nøgler i hvert kit - et af hvert slags garn. Jeg brugte i omegnen af halvdelen af Bella og næsten hele nøglet Creative Bubble til hver lampe. 

Jeg har ikke vejet det resterende garn, men børnene på skolen synes det var meget fint. 

Pinde: Jeg skulle have brugt en pind 7 mm. Den havde Emilie lånt, så jeg brugte i stedet en 8 mm. Det virkede fint. 

Størrelse: Jeg kan se at der nu er to størrelser. Der var kun en dengang jeg købte mine kits. Ud fra beskrivelsen, tænker jeg at mine jellyfish er små.

Bemærkninger: Selve det strikkede - altså kroppen på lampen strikkede jeg efter opskriften, men på en større pind. Jeg tror ikke det gjorde den store forskel - beklædningen passede fint rundt om lampen.

Jeg klippede en del flere fangarme, end opskriften siger. Jeg kan ikke huske hvad der står, men jeg satte to tråde - en af hver - fast til hver maske hele vejen rundt underneden på lampen. 

Lyskæden har jeg dels stoppet op i selve lampen, dels ladet hænge mellem fangarmene. 

Vil du se flere billeder af lysgoplerne, kan de ses på Ravelry.

To og tredive

 

Daniel har fødselsdag. Tænk hele to og tredive år. Ganske som vi plejer, laver vi middagen, og får snakket i løbet af aftenen. 

Jeg hentede Oscar allerede da skolen sluttede, for med armen i gips er det begrænset hvor sjovt det er at være i SFO. Den ene af pædagogerne mente godt nok at Oscar hurtigt kan se fordele. Han får nemlig lov at blive inde og lege med MineCraft-klodserne i frikvartererne. Det er jo ikke ringe. 

Han var hurtig i tøjet og vi fandt bussen hjem - han kan jo ikke cykle med en robotarm. Den er dog ikke mere i vejen, end han mente sig fuldt kapabel til at forcere en større bunke sne, der lå ved den hjemlige indkøbsmulighed, hvor vi stoppede og købte is til dessert.

Det er lige præcis derfor moderen helst ser ham inde i pauserne. Og sikkert også derfor skolens personale er enige. Nu kunne jeg række en hjælpende arm ud og sikre han kom godt ned. På den anden side havde han ret. Han kunne godt. 

Helt hjemme var der besøg af en flok måger eg en enkelt gås. Jeg fandt ikke ud af hvad de havde fundet, men de var lige ud for containerne, så jeg tænker nogen har tabt noget mad. Det er lidt voldsomt med så stor en flok store fugle. De synes omvendt vi var farlige og fortrak, da vi nærmede os. 

Senere kom Daniel, han lod Amalie blive hjemme, for en migræne trak op. Det var hyggeligt at se ham. Han endte med at lade barnet blive, så afleverer jeg i morgen, Amalie kan sove længe og Daniel kan tage  tidligt på arbejde. 

Vi er i gang med at læse Den fantastiske bus af Jakob Martin Strid. Oscar har ikke været rigtig vild med den, og jeg har gennemtrumfet at vi læser fem sider, hver gang han sover her. Lige pludselig, mens vi sad og læste til aften, fik han sagt at den faktisk er ret spændende, og han synes vi skal læse ti sider hver gang han er her. Vi læste ti sider og bussen er nu på vej. 

Nu sover barnet de uskyldiges søvn, og jeg nyder at der er ro på. 

Biografsokker

 

Midt i sokkeeventyret til Anders, kom Rie pænt og spurgte om jeg mon ville strikke strømper til hende og hendes veninde, der skal bruges, når de er i biografen. Hun skulle nok selv købe garnet. 

Enden blev at jeg strikkede sokker i stedet. To tråde og pind 4 mm er i min optik sokker. Jeg ved der er mange varianter af fortolkningen af strømper og sokker. 

Cirka samtidig havde Crazy Sock Lady udgivet en ny opskrift med et simpelt mønster, som jeg havde lyst til at strikke. Jeg var helt klar på at det var et meget simpelt mønster, men jeg kunne ikke gennemskue hvor simpelt, og så køber jeg opskriften. 

At opskriften er til strømper på en noget mindre pind, var lige meget, for mønstret kunne nemt omsættes til færre masker. 

Design: Vanilla Bean Socks af Crazy Sock Lady.

Garn: Strømpegarn med glimmer fra Netto. Farven hedder 15.

 Rie købte fire nøgler og jeg brugte det hele. 

Pinde: Jeg strikker sokker på pind 4 mm og strømpepinde. 

Størrelse: Begge par skulle være cirka størrelse 39. Det er meget lækkert, for så kan jeg prøve på mig selv. 

Jeg strikkede 10 mønstergentagelser på benet af det første par og 9 mønstergentagelser på foden. Det var lige lidt for meget garn, og jeg modificerede derfor til 9 mønstergentagelser på benet af par nummer to. Alligevel måtte jeg sætte en lille smule af et andet garn fra kassen med strømpegarn til tåen, af par nummer to. 

Så kan de se forskel. 

 

Bemærkninger: Jeg lavede en timeglashæl, fordi det var let. Jeg vil egentlig helst strikke hælflap og kile, men her synes jeg det gav mening at bruge en anden type hæl.

Jeg slog 44 masker op til ribben foroven og fortsatte med det maskeantal gennem hele sokken. 

Det er et fint enkelt mønster, jeg godt kunne finde på at gentage en anden gang.

Jeg ved de er taget godt imod og jeg fik tilsendt en lille video fra biografen, hvor sokkerne er på og glimter i halvmørket. 

Der er ikke et øje tørt.

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.

Sting på en søndag - Uge 6

 

Ugen kort:

• Mandag  startede i Brande, hvor weekenden sang på sidste vers. Turen hjem blev lidt længere end forventet, da der stødte forsinkelser til. Vi havde ikke travlt og valgte at nyde turen. Vi blev opfordret til at søge kompensation. Det gjorde jeg, da vi nåede hjem. Undervejs var jeg mest nysgerrig på om gruppen af islændinge, der havde været i Herning og set håndbold, havde tid nok til at nå deres fly hjem. 
• Tegningerne til det nye håndværk og design lokale blev vist frem. Jeg havde et enkelt spørgsmål, jeg ikke kunne få svar på. Jeg endte med at spørge skolelederen, der bad om en skriftlig redegørelse, der kan tages med til arkitekten.
• Årets MUS-samtale stod for døren. Jeg havde en god snak med nærmeste leder om opgaver, trivsel og gode ideer til fremtiden. 
• Jeg havde fundet kladdehæfter med tern på 1 x 1 centimeter, og fik børnene til at øve opstillinger af tal, med et tal eller tegn i hver tern. De gik op i det med liv og sjæl og synes det var vildt sjovt. Der er masser af kladdehæfte tilbage til at gentage med mellemrum.
• Statistik på skolelærer-studerende-niveau er både udfordrende, spændende og lidt svært.
• Hele tredje årgang tog på tur til Trinitatis kirke for at synge salmer sammen med en masse andre børn. De havde efter sigende en rigtig god tur. Jeg gad have været med. Men jeg skulle passe mine timer i sjette klasse, og blev derfor tilbage. 
• I stedet fik jeg fikset reklame og ønsker til featureugen, hvor vi endnu engang omdanner skolen til en art by med værksteder og salg. Sidste år udviklede jeg en avis, som jeg har lyst til at skabe videre på. 
• Tine og jeg kørte til Gladsaxe og badede i vand, der efter termometeret var cirka en halv grad varmt. Det var så lækkert. 
• Valgfagseleverne er helt igennem fantastiske. Torsdag bød på teknik. Halvdelen savede, den anden halvdel syede. De kørte på, og er så gode at de skal udfordres meget mere end vi tidligere har været vant til. 
• Ugens teammøde gav plads til en hurtig planlægning af fastelavn.
• Jeg gik videre til planlægningsmøde for næste års personaleweekend. her fik vi også hurtigt langt en plan, der kan arbejdes videre med. 
• Midt i snevejr og kommende snestorm, havde jeg en aftale på Frederiksberg. Jeg valgte at tage toget og cykle så kort som muligt. Det fungerede. 
• Jeg fik en booknook i samlesæt i julegave. Den har været så hyggelig at samle, og jeg har gemt lidt på den og kun samlet lidt ad gangen. Nu er den færdig og så fin.
• Fredag var både sidste dag inden vinterferien, og en dag fyldt med kaos og sne i rigelige mængder. Jeg gik mod bussen i tyve centimeter sne, og nåede frem til biler der sad fast. Jeg nåede heldigvis frem til tiden. Vi havde en skøn dag med indering og børn der var klædt ud og slog katten af tønden. 
• Jeg fandt indianerkostymet fra dengang vi holdt cowboy og indianerfest i SFO. Det er cirka seksten år siden. Jeg kan passe det og med et par nye papfjer og fletninger, kunne jeg ligne en, der er klædt ud. Børnene var glade, de fleste klædt ud og da det blev tid til tøndeslagning, blev det tydeligt at det er flok slagfærdige børn vi har i klassen. Kronerne endte på hovederne af et par powergirls og alle var klar til fastelavnsboller, inden vi kunne sige god ferie og pakke sammen. 
• Emilie tog turen fra Fyn over broen hentede mig i Centret, hvortil jeg havde fået et lift. Hjemme forsøgte vi at grave en parkeringsplads fri, inden en mand i en lille traktor med en sneplov tilbød sin hjælp.
• Lørdag morgen kørte Emilie min mor og jeg til Gladsaxe, hvor saunaen var åben og vandet koldt. Det er stadig skønt at vinterbade. 
• Senere kørte jeg med Emilie til negledamen, der lavede nye fine malerier på Emilies negle. Hun vil helst have det sjovt og anderledes. Negledamen glæder sig over at få lov at lege. 
• Søndag var veninder, brunch på Rønnede Kro og maling med glasur på råt porcelæn. 

Læse:

Jeg læser Dømt af Kenneth Degnbol og Dagmar Winther. Thea Krog, Krimminalkommisær ved Østjyllands Politi står i spidsen, da et mord bliver begået. 

Det er gået op for mig at det er anden del i en serie. Der er en del referencer til tidligere og måske er landbetjenten Bjørn Devantier også en del af den første bog. Det må hellere finde ud af. Det er i hvert fald en læsevenlig bog, der underholder og samtidig har masser af historie.

En morder er løsladt efter at være blevet frikendt. Lokalsamfundet er ikke vild med den nye tilflytter og herfra ruller historien. 

Brodere:

I Brande købte jeg et kit til to bordskånere. Egentlig var det meningen, at det skulle vente. At jeg skulle være færdigt med noget af det jeg er i gang med først. Jeg er nemlig ikke særlig god til flere broderiprojekter på samme tid. 

Men det vil ikke vente. Så jeg er gået i gang, og nyder det lette i små firkanter, der fylde ud med uld i plantefarver, der allerede er klippet i rette længder. 

Små firkanter lyder bekendt. Der er stadig nogle huse, der skal gøres færdige. Det bliver de forhåbentlig på et tidspunkt.