søndag den 12. juli 2020

Masker på en søndag - Uge 28


Emilie holdt fødselsdag i dag, dagen er først i morgen. Men en søndag gør det nemmere at samle familien, og morgendagen er fyldt op med venindeaftaler.

Vi mødtes nedenfor, fandt en krog uden for meget blæst, og et bord vi kunne sidde ved. Oscar moslede rundt, snakkede i et væk om brandbiler og hyggede sig vist ret godt.

Da bollerne var spist og kanelsneglene væk, pakkede vi sammen og gik hver til sit. Victoria med nye klude, og min søster med en gave til en bekendt.

Jeg fik i stedet alle min fars billeder og et udvalg af min mormors fade. Det hele har boet hos min søster en tid, nu rykker det herind. Emilie har set de fleste billeder igennem, jeg har det stadig til gode.













Læse:

Sidste uge var jeg ikke specielt tilfreds med den igangværende bog. Spændingen udeblev, historien var kedelig og jeg var usikker på om det nogensinde ville blive godt.

Det skulle jeg ikke have sagt. Øjeblikket efter udviklede historien sig, sommerhuset gav ly til at læse, og inden jeg så mig om var bogen slut. Det var syvende bog i Inger Gammelgaard Madsens serie om Roland Benito og Anne Larsen, Slangernes gift. Historien endte cliffhangeragtigt og lagde op til både det ene og det andet.

Jeg havde pakket bog nummer otte i tasken hjemmefra. Dommer og Bøddel, var ikke mindre spændende. Det var en blodig og til tider voldsomt ubehaglig fortælling om liv og død. Hvem bestemmer over hvem der får lov at leve. Jeg var færdig inden jeg så mig om.

Nu var jeg lidt på den, for jeg havde lånt bog nummer ni. Blodregn. Men jeg havde ikke taget den med. Den lå hjemme, der var stadig dage tilbage i sommerhuset og trods masser af mulighed for strik, var lyssætningen ikke den bedste, og jeg havde lyst til at læse videre.

Løsningen blev, at låne den på e-reolen, læse på skærmen og bytte ud med den fysiske bog, da jeg nåede hjem igen. Flygtninge danner et midtpunkt om mange fortællinger i historien. Mon ikke det hele ender med at hænge sammen...


Strikke:

Haust Cardigan manglede et par ærmer da vi satte kursen mod sommerhuset. Frisk hjemvendte var ærme nummer to over halvvejs. Både lyset i toget på vej tilbage, og ved den hjemlige sofa var langt bedre, end det sommerhuset lå inde med.

Det betød at ærme nummer to blev færdig i rekordfart. Nu venter blot uendelig mange endehæftninger i forhold til hvor mange ender, der plejer at være i en trøje.

Fire steeks (opklipninger) giver immervæk en hel del ender.

Ud over det, tegner den ret godt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar