torsdag den 9. juli 2020

Blomster i hjerteform


Aldrig mere! Sagde Emilie efter det første fine broderi, som nu bor på Fyn.





Men så manglede hun en gave, overvejede både det ene og det andet og pludselig sad hun og kiggede broderimønstre på etsy. Det romantiske hjerte fyldt op af blomster vandt. Jeg havde lærred liggende, men ikke garn i ønskede farver.

Altså var hun selv forbi garnbutikken i centret, før hun lagde ud, konsulterer inden hvert nyt sting, og allerede er blevet så glad for franske knuder, at en hurtig beslutning betød at små stjerne bliver byttet ud med de franske. Endda i glimmerform. For når man nu kunne få broderigarn med glimmer...





Denne gang har hun selv tegnet op, og udbygget redskaberne med en større ramme, end dem jeg har liggende.

I dagtimerne, med naturligt lys, sidder hun nu nok så flittigt i sommerhusidyllen og broderer. Når ikke den medbragte mobiltelefon med adgang til den store Verden vinder.

Det bliver så fint.





Og - måske har hun nye udfordringer i kikkerten... Måske





Ingen kommentarer:

Send en kommentar