Den første fødselsdag

Weekenden har været godt brugt, og jeg nyder at der var plads til en fridag i dag.





Vi startede i fredags med mad over bål, hygge i det fri og teltsovning med de store. Det var en skøn aften, ungerne var glade og den ene, der blev brændt af en bålhed skumfidus, tog det i strakt arm.

Nogen gik hjem og sov, nogen fik hjemve og nogen glemte de små stemmer og underholdt natten igennem. Der er en grund til at Louise og jeg altid slår vores telt op i en vis afstand fra ungernes.

De fleste sov, og dem der underholdt sov længst. Lørdag var jeg tidligt oppe og bagte boller, mens de overnattende slog teltene sammen og vi på behørig vis fik afsluttet inden et par stykker skulle videre til kamp, nogen havde andre planer og de sidste bare skulle nyde weekenden og muligheden for ingenting.

Daniel dukkede op under morgenmaden, jeg besluttede det var et kompliment, da en af pigerne spurgte om han var min bror - Daniel var ikke helt sikker på, hvad han skulle synes.

Mens de sidste pakkede sammen, lavede en jeg endnu en gang dej - denne gang til kanelsnegle - mens Daniel æltede fødselsdagsbolledej og satte borde op. Jeg fandt vand og gjorde et ihærdigt forsøg på at få bålduftene ud af håret, skiftede til noget mere festligt og var klar, da gæsterne begyndte at dukke op.

I fredags rundede Oscar det første år. Rose kom lige efter og fyldte to lørdag. Man kan ikke være to steder på en gang, så hun holdt fødselsdag med sin familie, mens Oscar var omringet af sine, og jeg er ret sikker på at begge nød det. Jeg nåede i stedet forbi Rose med en gave i går, og overvejer stadig hvordan sol og vind kan deles efterhånden som de bliver større. Der må være nogle år, der er vigtigere end andre...















Oscar havde en skøn dag. Han pilede rundt, spiste alt det han ellers ikke må få - startede med de famøse kanelsnegle, som man skal kunne lide, for at være en del af vores familie - siges det. Han er afgjort en del af familien.

Gaver derimod. Dem havde han ikke stor fidus til. Kan man hoppe på dem? Det kan man godt! synes han at tænke, og gad godt lege med indholdet efterhånden som Amalie pakkede op. Balloner er til gengæld rigtig gode. De kan både flyve og alting.

Han nåede aldrig at falde i søvn, trods trætte øjne - der skete hele tiden noget nyt. Det hele kulminerede med kagen, som Amalie har glædet sig i det meste af et år til at han skulle have - for selvfølgelig skal man have sin egen kage, på sin første fødselsdag.

Det var afsindig morsomt at være vidne til. Da kagen var smurt ud over barn, over stol og over alt, hvad der kom i nærheden, stoppede vi ham i bad, spulede stolen og vaskede gulvet. Han holdt lidt endnu inden han gik omkuld i morfars arme og blev kørt hjem.

De tilbageværende gæster hyggede et par timer endnu, inden alt kunne lukkes ned og vi kørte hvert til sit. Jeg var overraskende frisk, i forhold til min forestilling.


Det er alligevel skønt at have fri i dag.