I dag lykkedes det. Forrige uge opgave jeg på forhånd, i sidste uge tog jeg billeder, men nåede aldrig længere.
Derfor er der to sæt billeder i denne uges udsendelse. To versioner af samme sweater, men kun den ene bog.
Hverdagen begynder at rodfæste sig. Til trods for at de små har været hos os, siden længe inden sommerferien, er det alligevel nyt, de er alligevel små. Måske fordi Hobby lå stille i tiden inden sommerferien, er behovet for læring ud i rengøring af pensler og oprydning efter perleleg noget der skal læres. Igen. Og igen. Og igen. Også når man går i femte eller sjette.
Når der er tid lister jeg efter det ene barn efter det andet, fra malebordet til hobbyvasken, når pensler skal gøres rene. Jeg viser igen og igen hvordan al maling kan skylles ud med vrid af penselhår mod vask, fortæller igen og igen de samme ord om at passe på tingene og at pensler ikke kan tåle at blive dyppet i maling til langt op ad skaftet.
Jeg taler om og viser hvordan penslen stryges over emnet, og hvordan maling fordeles pænt og i lette lag i stedet for klatter og mængder der ville være helt rigtige med spatler og andre metoder.
Jeg tager mig selv i at unders over den tålmodighed jeg til tider kan fremvise, når pladen løber i ring, pickuppen har sat sig fast og de samme ord i samme orden flyder frit i timevis. Det er muligt jeg har hørt det hele før. Men det har det enkelte barn ikke, og nogen ting egner sig bare bedre en til en, end til en hel flok.
Sådan er det tit. I Hobby.
Læse:
Jeg har fundet tilbage til Jesper Stein og Axel Steen. Jeg er nået til femte udgave i serien om den tidligere politimand, der stadig jager kriminelle, nu under andre former.
Måske er det formen. Måske er historien ikke helt så lige på og hårdt, som de tidligere bøger. Jeg er ikke rigtig fanget. Endnu.
Axel Steen er havnet i efterretningstjenestens undercoverafdeling. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes jeg før har oplevet, at jeg mister interessen når politiarbejdet bliver for højtravende. Eller for langt ude til min forestillingsevne.
Umiddelbart er afsnittene med Axels tidligere kollega Vicki, der stadig laver reelt politiarbejde, og arbejder med en sag om indbrud i en bankboks bare mere spændende.
Jeg går ud fra, at både de kedelige undercoverdele og bankboksens indbrud i sidste ende har noget med hinanden at gøre, og håber at spændingen snart bliver bygget bedre op.
Helst inden side hundrede...
Strikke:
Dengang alle strikkede dipdye af Camilla Vad, gad jeg ikke være med. Men nu fik jeg lyst, forestillede mig en vuggestuesweater til Oscar og strikkede derudaf.
Jeg startede med orange - orange er Oscars yndlingsfarve - og tænkte at den ikke skulle være for lille.
Den orange er færdig. Den er ikke for lille.
Nu har jeg startet en ny. Den bliver ikke orange, men den bliver mindre. Jeg har vendt op og ned på mønstret, strikker oppefra og ned, har tilføjet klippemasker og har en plan om knapper fortil.
Kanterne forneden og langs forkanterne er retriller. I halsen strikkede jeg rib. Og vendepinde. Rib af flere grunde. Dels fordi jeg synes det virkede bedst, men også fordi det gav mig mulighed for at afprøve en ny opslagningsteknik.
Alternating Cable Cast on.... Det er nemt, jeg brugte en hæklenål. Det ser helt forkert ud undervejs, men det virker. Og ja, garnet skal under pinden frem og tilbage hele vejen langs opslagningen. Også selvom det føles helt forkert.
Resultatet er til gengæld rigtig fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar