Skansen

Længere inde på Djurgården ligger Skansen. Skansen er Verdens ældste frilandsmuseum, men også zoologisk have og beværtninger.





Efter at kigget på Vasa, gik vi en lang tur langs havnen, og ledte efter den dykkerklokke, jeg kunne huske fra barndommens besøg ved Vasa. Vi fandt den ikke, men vi fandt Sjöfartsmuseet - et fyrskib og en isbryder, vi ganske gratis kunne gå ombord på.

Efter havnen gik vi mod Skansen. Jeg har altid forstået Skansen som stedet stockhomerne tog til om søndagen, ligesom københavnerne tog til Dyrehaven, dengang baggårdene var små, arbejdet hårdt, og glæderne selv skulle opfindes.

På Skansen danser man som majsstangen og nyder livet, og jeg var måske i virkeligheden ikke helt klar over, hvad der ventede.





Vi var sultne og gik efter noget at spise. Havde egentlig hjemmefra besluttet at frokosten skulle indtages lige der. Efter at have gået lidt frem og tilbage, for at se udvalget på de to steder vi valgte ud, via det udleverede kort, måtte vi erkende at der ikke blev frokost på Skansen.

I stedet fandt vi en stor is, og besluttede at den kunne holde os kørende et stykke tid. Vi fandt en bænk, nød synet mod den gamle stavkirke og blev mere eller mindre  jaget væk af et gåsepar, der var temmelig intimiderende.

Der er mange gamle huse på Skansen. Vi kunne sagtens have brugt hele dagen - eller to dage - for området er skønt, beliggenheden perfekt, højt hævet og med udsigt mod Stockholm. Men igen bliver jeg skuffet over ikke at måtte komme ind i mange af husene.





Det er en anden type huse end jeg har set før. Der er blandt andet en hel afdeling med gamle huse og hytter fra Lapland. Selvom de aldersmæssigt svarer til husene på det hjemlige Frilandsmuseum i Brede, er det helt andre byggetyper. Ligesom mange af de små sætergårde og andre bygninger.

En del af husene var bemandende - det var faktisk kun dem vi måtte betræde - og mange andre var lukkede og låst. Jeg har sagt det før, jeg synes det er spændende at komme ind, at det er en del af oplevesen. Men jeg må også indrømme, at jeg blev ikke helt så skuffet, som er jeg blevet på andre svenske frilandsmuseer. Og jeg tror ikke kun det handler om at jeg var forberedt.

Der er ganske simpelt hyggeligt på Skansen.







Vi kunne som sagt snildt have været blevet meget længere, men de lukkede, vi var sultne og et kort håb om en tur med den lille bjergbane måtte bilægges - vi kom for sent, sidste afgang var forpasset.

Altså gik vi mod udgangen, nød det vi nåede og fandt sporvognen tilbage til byen.