Onsdagsmasker

Jeg fik delt til krop og ærmer, som aftalt med mig selv, på sweateren til Daniel. Og straks slået op til noget nyt...

Sådan er det nogen gange.

Det nye er et tæppe. Et tæppe til Rose. Hun skal døbes til august, så der er stadig god tid. August, tænker den opmærksomme læser måske, og kan snildt regne ud, at hun dermed når at blive noget nær et år. Jeps - august.

Ting tager tid, og dåbsaftaler kan tage lang tid. Specielt når det er barnefaderen, der brændende ønsker dåb, barnemoderen der i virkeligheden er ligeglad, nok ved at sådan noget skal aftales i god tid, men overlader det til barnefaderen, der går rundt i en tro på at sådan noget kan klares fra dag til dag.

Nu er aftalen i hus, jeg har fundet dåbskjolen frem og konstateret at en etårig nok kan være i den.

og mens onsdag startede tidligt, blev tillagt en vikartime ingen havde regnet med, men som jeg tilbød, da det brændte på, forsøger jeg nu med blogskrivning i toget mod Frederikssund og timer i skønt strikkende selskab.
















Læse

For mange sene aftener betyder at læsning bliver overset og noget, der ikke bruges lang tid på. Jeg når ganske simpelt at falde i søvn inden jeg når ret langt.

Alligevel er det lykkedes mig at læse en hel del i Skindød. Henning Juul er tilbage på arbejdet og tildelt arbejdet med det bestialske mord. Foreløbig har han været til et pressemøde og delt opgaverne med den journalist han skal samarbejde med. En kollega, han ikke kendte, men som viste sig at være langt mere end han havde lyst til at vide.

Altså et samarbejde, der allerede inden det er begyndt, kan vise sig at være ganske problematisk.



Strikke:

Jeg har strikket skyggestrik før, det er mange år siden, og mens jeg finder det afsindig fascinerende, er jeg også lidt ambivalent med teknikken. Det er spændende at se mønstre dukke op, alt afhængig hvilken vinkel der bliver set fra, men samtidig er det også lidt kedeligt, når der fra andre vinkler ingen mønstre er at se.

Da jeg stod over for muligheden, for den skønneste lille pingvin, hoppede jeg på. Jeg købte garn, der er lidt tyndere end originalen, har beregnet hvor mange flere rækker der skal til, for også at få navn på og slået tilsvarende flere masker op, for at kunne bibeholde proportionerne, når alt er strikket.

Det tyndere garn og mindre pinde til trods, tegner det til en ganske fornuftig størrelse.

Lige nu strikker jeg simple striber, inden det noget mere komplicerede pingvinmønster, end bogstaverne, som bestemt krævede at tungen blev holdt lige i munden. Når de simple striber er slut bliver det et hjemmeprojekt, der kræver overstregninger, alenetid, overskud og overblik.