Da jeg kom hjem fra Sille belæsset med alskens lækre stoffer, fandt jeg ret hurtigt to stykker stof frem, som jeg havde lyst til at transformere til kjoler. Næsten lige så hurtigt fandt jeg mønstre til begge kjoler. Og så kom jeg ikke længere.
I aftes satte jeg de første streger. Som vanligt og næsten uden pres, er det lykkedes mig at begynde i noget nær sidste øjeblik. Jeg skal gerne have en færdig kjole til fest på fredag.
Med solens og varmens komme, var valget mellem de to stykker stof let. Det ene er en tynd uld, som jeg forventer at foere med silke. Begge dele skønne, men muligvis lidt for varmt til den pludselige årstidsskiften. Det andet er af viscose, med et fantastisk fald og fine små blomsterbuketter på en meget mørk marine.
Jeg fandt mønstrene frem igen, konstaterede at nok var det mønster jeg havde kigget på fint, men et tredie lokkede. Anders stemte på det nye og jeg satte mig ved spisebordet, bevæbnet med blyant, målebånd og papir - Desværre viste det sig, at jeg kun har ternet mønsterpapir. Det er godt til meget, men til aftegninger af mønstre fra et Burdablad foretrækker jeg noget uden streger.
Det husker jeg til næste gang!
Herfra gik det ikke helt som forventet. Det viste sig nemlig at mønstret ikke var gradueret til en størrelse jeg kan passe, og at være til meget høje damer. Jeg er hverken slank eller høj.
Jeg endte med at tegne den største størrelse, lægge til i bredden og trække fra i højden. Jeg tillagde et brystindsnit og lukkede et par andre, for mere vidde i skørtet. Jeg huggede en hæl og klippede en tå, og manglede mere end en gang tilskæringsbogen, som jeg ved står i kælderen, men som jeg ikke havde overskud til bare at tænke tanken om at skulle kravle rundt efter.
Jeg ved jeg kan, men jeg ved også at bliver færdigheder ikke vedligeholdt, kan man godt glemme et og andet. Altså håber jeg mere end jeg er sikker, endte med at gøre plads til bingovingerne i ærmerne, der ikke var designet til andet end slimline, og lod det hele ligge, for at måle efter en ekstra gang inden jeg klipper delene ud og sætter saksen i stoffet.
Det har ligget hele dagen. Jeg har gået om den varme grød lige så længe. Jeg har aftalt med mig selv, at stoffet skal klippes inden jeg går i seng. Altså kan jeg lige så godt sætte i gang - hellere før end senere.
Om ikke andet, er jeg ret sikker på at der er stof nok, hvis et enkelt stykke eller to ikke passer, og får brug for at blive rettet til og klippes på ny. Jeg har også planer om sømrum nok, til tilpasning undervejs.
Der var ingen der sagde, at det skulle være let!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar