tirsdag den 7. oktober 2014

Den glade flodhest


Den blå flodhest


Emilie var hjemme i weekenden. Ikke så meget for at komme hjem, som fordi hun skulle hente den blå flodhest, der skulle gives i gave mandag morgen. (Faktisk kunne hun konstatere at der er pænt kedeligt herhjemme, og det muligvis bliver svært at skulle være hjemme en hel uge i efterårsferien – godt vi allerede har lagt planer…)

Flodhesten var overraskende hurtigt lavet. Sille havde sagt, at den hører blandt de nemmeste af de hæklede blomsterdyr. Men hørte jeg efter? Næh,  jeg skal gøre mine egne erfaringer. Og måtte indrømme, at hun havde ret. Der er noget meditativt ved at sidde med blomst efter blomst, gentagelse efter gentagelse. Måske er det det, der gør at jeg holder så meget af at produceret de hyggelige dyr.

Forresten viste det sig den anden dag, at Heidi Bear har begået en lille skøn fransk bulldog med skæve ben. Anders blev helt blød i knæene da han så den… Altså står der hund på programmet. Engang ved lejlighed.

Jeg kørte forbi kirkegården og tog billeder af flodhesten. Der er så smukt mellem grave, revne stier og blomstrende buske. Selvom jeg prøvede kunne jeg ikke fange den ekstreme nuttethed og fantastiske form, der fik mig til at sidde med den og overveje om den overhovedet skulle have lov at komme videre ud i verden, men hellere bare blive hos mig.


Den blå flodhest

Den blå flodhest


Den blev ikke hos mig. Emilie tog den med tilbage til skolen og overdrog den til Josefine, der på sin syttenårsfødselsdag blev en flodhest rigere. Hun blev glad og synes også den er fantastisk. Glæde skulle der efter sigende også have været over billedeshowet Emilie brugte weekenden til at sammensætte.

En powerpointpræsentation med billeder af fødselaren. Billeder der for størstedelens vedkommende ikke var specielt flaterende, og som blev vist ved morgensamlingen akkompagneret af et hyggeligt stykke musik. Emilie havde på forhånd været på kontoret og spørge om det kunne lade sig gøre – for som hun sagde: Det er dumt at lege med min telefon og tage selfies i massevis, lige op til sin fødselsdag.


Den blå flodhest








Design: Happypotamus the Happy Hippo african flower crochet pattern af Heidi Bears.

Garn: Bomuldsgarn af forskellige varianter. Farverne bestemte firmamærkerne.

Der gik 135 gram garn til elefanten, fordelt på fire farver. Der gik lige præcis et helt nøgle til den yderste og mørkeste blå, mens der stadig var et par gram tilbage af farve nummer to – den der agerer blomst.

Nåle: Hæklenål nummer 2½.

Størrelse: Den færdige flodhest måler 36 cm fra næse til hale og 16 cm i højden. På det breddeste sted måler den 14 cm, og fyldt vejer den 396 gram.

Den blå flodhest

Bemærkninger: Der er ikke meget at sige. Jeg fulgte opskriften. Til punkt og prikke.

Jeg overvejede en hale, men undlod, for godtnok har flodheste en hale, men det er nærmest bare et vedhæng, ikke en hale som en hest eller andet jeg kunne tilføje. Altså lod jeg opskriften bestemme og undlod helt halen. Den skal man tænke sig til.

Også tænke sig til den yderst mobile hale en flodhest i naturen er udstyret med. På den anden side, regner jeg ikke med at den blomstrende flodhest har helt samme behov for at kunne rotere det bagerste led, for at sprede lort, lugt og afmærke teratorium..

Har du lyst til at se flere billeder af flodhesten, kan de ses lige her på Ravelry.

4 kommentarer:

  1. smukke billeder og flodhesten den ser helt vildt sød og hyggelig ud !

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, den var meget sødere end jeg havde forestillet mig :)

      Slet