lørdag den 25. oktober 2014

Fra tyk til tynd – fra stor til lille


Jeg er færdig med høstjakken. Lige nu ligger den i vaskemaskinen i kælderen på uldprogrammet. Jeg håber den kan tåle det, for jeg har ingen anelse om hvordan garnet helst vil behandles.

Programmet var halvvejs, da jeg havde hængt det allerede vaskede tøj til tørre, og gennem ruden i maskinen så den stadig fin ud.

Jeg krydser alligevel fingre.


Lommestrik


Inden den nåede så langt strikkede jeg lommer. Jeg valgte at strikke i tyndt garn på tynde pinde. Det krævede lige lidt tankevirksomhed at gå fra en pind 6 til en pind 3, fra tykt garn til tyndt, fra en farve til en anden, samtidig få overgangen til at se pæn ud og bredden til at være den samme.

Jeg startede forfra et par gange.

Det er muligt jeg ikke har opfundet den dybe tallerken, men hvis nogen skulle stå med samme problem, vil jeg gerne dele.

Jeg startede med at strikke to masker i en. Det havde sikkert været fint i ensfarvet garn, men når farven skifter drastisk ser det ikke pænt ud. Jeg ville nok alligevel bruge min løsning skulle jeg skifte i ensfarvet også. Det blev nemlig rigtig pænt.

Løsningen viste sig at være såre enkel. Jeg regnede med at dobbelt så mange masker ville passe – det viste det sig også at gøre.


Fra tyk til tynd


Altså strikkede jeg en ret i alle masker og lavede et omslag mellem alle masker. På omgang nummer to (jeg strikkede lommerne rundt på strømpepinde) strikkede jeg alle omslagene drejet ret. De drejede masker kom til at ligge så fint mellem alle de store masker i resten af trøjen.


Det var nemt.

Da først jeg lige havde regnet det ud.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes det er en super fin detalje, jeg er virkelig begejstret for den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Britt, jeg er også temmelig begejstret :)

      Slet