mandag den 28. juli 2014

Tjek

Det er på søndag Emilie skal afleveres i Sorø. Vi har vist tjek på det meste. Både det, der giver sig selv og alt det andet, der følger med.

Pasbilleder

Jeg har købt vaskepulver, så tøjet kan blive rent, det blå sygesikringsbevis er bestilt og passet kom i dag. Det gamle udløb for et par år siden, og når nu skolen planlægger at tage en uge til Berlin.

Emilie er begyndt at tænke tanker om hvor meget hun egentlig skal have med. Måske kan noget godt blive hjemme. I morgen er hendes absolut sidste arbejdsdag, så lige nu står hun i køkkenet og bager muffins til sine kolleger.

Jeg mangler kun den der computertaske jeg har lovet at sy. Vi har købt materialer, men hvor er det svært at tage mig sammen. De sidste mange dage har jeg forsøgt at overbevise mig selv om, at en start kunne være computeren og et målebånd...

På den anden side arbejder jeg bedst under pres.

6 kommentarer:

  1. Det lyder som om I har tjek på alt og at den unge dame er ved at være klar til at tage afsted. :-)
    Jeg kan godt forstå du har svært ved at tage dig sammen til at sy, varmen gør altså et eller andet - her er strikken lagt lidt på hylden og jeg nyder i stedet at gå at smånusse med mange andre ting. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør den. Catarina - varmen. Det er umuligt at hive mig op til at lave noget som helst :)

      Slet
  2. sikken nogle fine pasbilleder

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi jeg måtte ind og slå op, for at være sikker på, at de opfyldte alle krav... lige på, åbne øjne, lukket mund, hovedet mellem 30 og 36 millimeter, lysstyrkeforhold, ingen hat osv, osv, osv... :)

      Slet
  3. Jamen Pernille jeg var slet ikke klar over du selv havde taget dem. Nu er jeg da om muligt endnu mere imponeret over dem og hvordan du har klaret alle parametre og fået et yndigt billede ud af det.
    Jeg har selv prøvet at tage billeder til sønnens kørekort og det gik slet ikke godt. Jeg måtte tage dem om flere gange, beskære osv. og alligevel blev jeg ikke tilfreds. Det havde selvfølgelig også noget at gøre med at de skulle tages direkte på, uden smil og ikke i profil, som jeg ellers mest foretrækker at fotografere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, jeg vil også hellere have billederne fra siden end lige midtpå. Men her hjalp ingen kære mor, så vi stillede op og tog indtil flere billeder. Jeg gjorde ikke noget specielt. Hun var ikke engang rigtig vågen.... Måske mere held end forstand - og så valgte jeg det, der så bedst ud... du skulle bare have set de andre :)

      Slet