onsdag den 13. maj 2009

Kreativiteter


I dag er dagen. hvor Creatives IndkøbsMesse er nået til Sjælland. Jeg er lidt spændt på hvad de har fundet på, specielt fordi markedsføringen har ført i retning af nytænkning i forhold til AV-Forms tilsvarrende messer, og de indtil videre er de eneste, jeg har besøgt.

Klokken halv ti holder en kollega ned på gaden og venter på mig. Turen går til Roskilde og vi har ikke travlt. Jeg er så priviligeret at arbejde et sted, hvor resten af mandskabet sørger for at holde stand, mens vi er to tøser, der bruger dagen på tant og fjas.

Det er der plads til og det er fantastisk. Hvilket også for en stor del er grunden til at jeg endnu ikke er kommet videre, selvom jeg dybest inde godt ved, at mit nuværende arbejde ikke har helt de samme udfordringer, som da jeg startede. Selvom jeg til tider kan føle, jeg ikke kommer ud af stedet.

Jeg har de bedste kolleger, de bedste forudsætninger og den bedste chef, jeg tror det er muligt at opdrive, og det vil jeg savne den dag jeg kapper linen og tør bevæge mig ud i verdenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar