tirsdag den 28. april 2009

Torsk og Klumpfisk


opklip

Sidste dag til oplevelser startede på Nordsømuseet i Hirtshals. Her var afsat tid til undervisning af eleverne om fiskere, fisk, deres vandringer og anatomi.

Det første var der ikke den store interesse for, mens udsigten til at skille en fisk ad fik nogle til at forlade lokalet og langt de fleste til at skrue op for entusiasmen.

torsk

Katja indfangede straks den torsk, der var tænkt for det ene bord, mens drengene omkring måtte indtage rollen som assistenter.

Ved det modsatte bord sad en flok drenge, der pænt deltes om opgaverne, mens det sidste bord for størstedelens vedkommende var piger, som egentlig gerne ville, men havde behov for at komme med udbrud som Ad! før de turde røre lidt …. Ad! og røre lidt igen.

De gjorde det, og det var stærkt.

eye

I første omgang blev der kigget på havvand gennem microskop, bagefter gællerne på en sild, men den måtte de ikke klippe i, så først da torsken kom på bordet kom der for alvor liv i ungerne.

Alt blev undersøgt, også mavernes indhold. Endelig blev øjnene klippet af og op og linsen frembragt – sådan en forstørrer ret mange gange – se lige hvor stort n’et er!

linse

Efter undervisningen blev vi sluppet løs i akvariet. Så sæler blive fodret og hovedattraktionen – de to klumpfisk, blandt mange andre fisk i akvariets kæmpestore bassin.

De er altså søde, sådan nogle klumpfisk. Store, runde med blomstrende hale og små finner der blafrer lidt tilfældigt, ligner de ethvert barns drøm om et sovedyr. Lige til at kramme!

klumpfisk

Billedet af klumpfisken er lånt hos www.biopix.dk

2 kommentarer:

  1. Puh ha... jeg har det bedst med fisk, når de er INDE i aquariet eller allerede renset og ordnet og på vej ind i min ovn... :-)

    SvarSlet
  2. Det har jeg egentlig også Pernille, alligevel var det ret sjovt.
    Jeg slap selvfølgelig også for at røre :)

    SvarSlet