søndag den 26. april 2009

Hjemtur langs stranden


klinten

Hele vejen fra Lønstrup til Rubjerg Knude havde Lærer-Torben holdt øje med havet og mente nok vi kunne gå langs stranden hjem.

En lille sti bragte os fra klinten ned til stranden, hvor der var tid til et æble og en pause mens et par af ungerne (min inklusive) hoppede i en pøl af kviksand. En mistede sine sko, andre havde været forudseende og taget dem af på forhånd - som de havde fået besked på!

vand

Godt mudrede blev de, men heldigvis var havet lige ved og lidt flere hoppede i bølgen blå.

Endelig kom vi afsted, hernede fra stranden var der ikke meget fyr at se, det stak lige toppen op over, men der har vist også været tider, hvor det har været helt væk.

fyret-fra-stranden

Jeg endte bagerst ventende på de sidste. Det ligger dybt i mig, at alle skal med. Måske det kan anses som en arbejdsskade – i så fald en positiv en af slagsen. Jeg måtte skynde lidt på de sidste, for i mine øjne så havet ud til at trække længere og længere op over stranden. Vi havde stadig små 4 km at gå, og jeg havde ikke lyst til at blive fanget af højvandet.

Lærer-Torben havde set det samme og vi satte det lange ben foran da indtil flere pynte måtte forceres med klatring hen over mudrede forbjerge. Flere sko blev beskidte og da sådan en flok Københavnerunger åbentbart ikke tænker over hvilket fodtøj, der er mest anvendeligt langt fra byen, var ikke alle lige tilfredse.

klatre

De sidste forhindringer blev besteget og det sidste lange stykke var med en bred sandstrand og masser af plads.

De beskidte sko var dog ikke glemt og en af de mere kreative af ungerne fik afleveret en besked i sandet.

skyld

Ingen kommentarer:

Send en kommentar