Nakskov er en hyggelig by, tempoet er ikke højt og i bykernen står husene tæt. Jeg holder meget af at gå rundt i byen og kigge lidt, suge indtryk til mig og blive opslugt af det langsommere tempo, end det vante.
Nakskov er også en by i forfald. Overalt er der vidnesbyrd om tidligere tiders storhed. Gamle fabriksbyginger står tomme, smukke gamle huse (og dem er der mange af) forfalder og byens mange springvand springer kun i turisternes højsæson.
Fra havnen var der tidligere udsyn til en skov af kraner, i dag er de fleste væk. De blev sprængt en sommer for et par år siden. Vi var på besøg, og det var noget af et tilløbsstykke. 
Nedenfor den enlige kran ligger en russisk ubåd, den fungerer i dag som flydende udstilling, vistnok drevet af den lokale produktionsskole. Vi var dernede en sommer, for år tilbage. Der er trangt, sømændende sov ovenpå torpedoerne og måtte ikke lide af klaustrofobi.
Nakskov er også en by i forandring. Der bliver passet på byen i det omfang det er muligt. Gader og bygninger bliver istandsat og et større projekt for forskønnelse af byen er sat i værk.
Der er mange mindesmærker rundt om i byen. Ikke langt fra stationen står mindestøtten, rejst efter svenskernes belejring i 1659. Rundt om står 4 små kanoner fra Christian d. VIII’s tid. Selvom de er små, har de sikkert kunne forrette en hel del skade.
En tur rundt i byen afslører det ene kunstværk efter det andet. Smukke bygninger, skulpturer og detaljer flokkes for den der ser og kirken troner som et vartegn, der kan ses ligemeget hvor i byen du befinder dig.
Der er smukt i Nakskov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar