Rødovrehus

Oppe over Lønstrup med udsigt over havet ligger Rødovrehus. Udsat for vind og vejr og med omkringliggende buske og træer der bærer præg af de evindelige vesterhavsvinde, der former enhver vækst i en markant retning ind i landet.

Huset er ikke særlig velholdt, murene krakelerer og jeg kan ikke finde noget om historien bag. Måske har det i tidligere tider været en gård – jeg ved det ikke.

Indenfor er huset ikke noget specielt, værelser med senge i etager, baderum og toiletter, samlingsstue, spisestue og et køkken med gammelt materiel, ganske som mange andre kolonier rundt om i landet.

Og så alligevel. Loftet i samlingsstuen sender tanker mod vikingeskibe eller ældre kirker. En enorm lysekrone lyser rummet op og jeg kan ikke lade være med at tænke over historien bag. Hvorfor rummer denne undselige bygning et rum i to etager med så smukt et sammentømret loft. Det har taget tid at lave og jeg bliver nysgerrig.

Udenfor er grunden ikke det store at skrive hjem om, en bulet fodboldbane med mål, der ser lidt triste og forsømte ud og får mig til at tænke på tilfældig draperede fiskenet.

Ud mod vejen troner en gammel mølle uden vinger. Måske den har givet navn til vejen. Den står smukt den gamle mølle, også uden vinger. Jeg har altid haft en svaghed for vindmøller. Jeg kan bedst lide de ældre modeller, men også store nye moderne møller sætter noget igang.

Selvom der var slidt, og materiellet ikke helt stod mål med intentionerne, dannede den gamle hytte rammen om en dejlig uge, med nogle skønne unger og lærere. En uge jeg kom alt for sent i seng og alt for tidligt op, for selvfølgelig skulle der friskbagt brød på bordet. Også selvom hurtige boller der hæver natten over tager tid om morgenen, når ovnen er næsten tre kvarter om at varme op!