lørdag den 7. februar 2009

Mødregruppen


I aftes var jeg og resten af klasserådet i Emilies klasse ude at spise.
Vi er kun mødre, måske derfor har jeg flere gange taget mig selv i at refere til klasseråde som mødregruppen!

Det skulle være nemt, så den lokale kineserrestaurant på Roskildevej blev valgt som målet for aftenen. Jeg har været der før, uden egentlig at være blevet imponeret, og når selskabet er godt, er hverken betjening eller menuen så vigtig.
Troede jeg. Næste gang, skal vi finde et andet sted!
Vi blev bænket og efter en halv time havde vi endnu ikke set hverken betjening eller menukort.
Da vi endelig fik kontakt gik der yderligere et kvarter før menukortene ankom og vi fik bestilt drikkevarer. Efter temmelig lang tid ankom drikkevarerne, men ingen mulighed for bestilling af mad, og heller ingen vand.

Vi fik mad og vand, selvom det tog sin tid. Vi var også de sidste til at forlade restauranten. I mellemtiden fik vi vendt både stort og småt, og endte med at gå mætte fra borde.

En af mødrene vidste at
Damhuskroen havde et band der spiller coverversioner af gode dansenumre på programmet, og selvom jeg egentlig var mere stemt for at finde hjem, gik jeg med.

Damhuskroen får mig ikke til at tænke de mest positive tanker og selve interiøret hang egentlig udemærket sammen med mine erfaringer med stedet - der er ganske grimt!

Til gengæld serverede de Sommersby fra fad og Dansebandet fungerede fint til det de skulle: levere musik at danse til. Ud over det efterlod de ikke noget større indtryk.

Tre halve liter og en masse dans senere, besluttede jeg at tage hjem.

Dagen i dag har mest af alt været brugt på at fundere over hvorfor det lige er jeg igen og igen drikker præcis så meget at dagen derpå skal bruges til at komme nogenlunde ovenpå?

På den anden side - det var faktisk ret hyggeligt :)

4 kommentarer:

  1. Sådan restaurant
    gør sig fortjent
    til tre besøg
    første,
    eneste
    og sidste!

    SvarSlet
  2. Nej, jeg vil heller ikke komme igen :)

    SvarSlet
  3. Damhuskroen ! Du er det første menneske jeg kender, der indrømmer de har været der :-)
    Mærkeligt med sådanne fordomme om steder.

    SvarSlet
  4. Det værste er næsten at fordommene lever op til stedet :)

    SvarSlet