Efter regnen

 

Det har regnet hele dagen. Anders gik ud og kom drivvåd hjem. Jeg blev inde, tænkte på festivalfolket, med telte, der sjældent holder vand, og var glad for beslutningen tidligere på dagen. 

Til sidst klarede det op. Jeg var bagud på skridt og gik ud. Luften vibrerede af den nylige regn, temperaturen var højere end forventet og det var skønt at gå.

Lige bag skøjtehallen og tennisklubben, ligger et højt område fyldt med grønt. På den anden side ligger den velfriserede Espelund. Jeg tror højen, der ud mod Rødovre Parkvej er udstyret med noget der ligner en gigantisk rutsjebanen, men hedder kælkebakken, er opstået fordi en hel masse jord skulle ligge et eller andet sted.

Bakken har været der længe, jeg har før været på opdagelse. For hver gang jeg kommer, virker det hele mere vildt og ufremkommeligt. 

Jeg gik op langs kælkebakken og videre gennem et vildnæs. På den anden side, er der god udsigt. Der er grønt i Rødovre, og vandtårnet kunne ses i det fjerne mellem alt det grønne. 

På bakkekammen er der fyldt med blomster og dyreliv. Efter regn var der masser af snegle. I den anden ende af bakken, vidste jeg at det var muligt at komme ned. Jeg vidste også at der kunne være stejlt, og overvejede at gå tilbage. Jeg besluttede at prøve lykken, der var knap så stejlt som forventet og selvom regnen havde gjort den lille mudrede sti endnu mere smattet, havde træerne taget fra, eller vandet var løbet ned. 

Halvvejs nede flader skoven ud, der står en gammel delvis ødelagt bænk og op mod tennisbanerne har nogle børn bygget noget, der ligner starten på en hule. 

Helt nede tørrede jeg skoene af i græsset, gik hele vejen udenom og forbi skøjtehallen hjem, for at nå jagten på det rigtige antal skridt.

Det lykkedes og appen belønnede mig med en ny medalje. Jeg har nu nået dagens mål halvtreds dage i træk. Jeg kan mærke der går sport i det, og kan måske i virkeligheden godt forstå når børnene har brug for at holde liv i streaks på Snapchat eller et andet program. 

Vi bliver hjemme

 

Jeg havde en aftale med Oscar i dag. Vi skulle på Frilandsmuseet, hvor Emil fra Lønneberg er omsat til små teaterstykker. 

Jeg nåede at overveje om jeg skulle have spurgt om han kunne lege i går, men naivt nok tænkte jeg, at det der regn de lovede, nok var til at overkomme. 

Vi snakkede sammen i går. Jeg mente rengtøj var en god ide, tænkte at hvis vi blev gennemblødte kunne vi tage hjem. Hvis ikke, hvis vi hyggede os, ville vi blive til vi ikke gad mere. 

Jeg var klar i morges, stod iklædt regnfrakke og fornuftige sko, var på vej ud af døren, da jeg alligevel nåede at tænke, om det nu også var en god ide.

Det regnede. Ikke bare en let byge. Det stod ned. Et opslag hos en vejrudbyder kunne fortælle at der ville være endnu mere regn i Kongens Lyngby og dermed Frilandsmuseet. Gad vide om Emil overhovedet vil optræde i sådan et vejr?

Jeg ringede til Daniel. Spurgte om Oscar ville blive skuffet hvis det ikke blev til noget. Det mente Daniel ikke, han havde haft samme tanker. 

Så vi blev hjemme. Hver for sig. 

Jeg nåede at overveje en tur i legeland - men tanken om turen frem og tilbage, tanken om et vådt barn i legelandet, fik mig til at ombestemme. 

Så hellere blive hjemme. 

Vi gør noget en anden dag.

Billederne er fra en dag med sol. 

En død humlebi

 

Mens gæsterne langsomt brød op og forsvandt i søndags, da Emilie havde inviteret til fejring, sad Oscar på hug og kiggede meget intenst på noget, på fliserne.

Jeg kiggede med. Holdt kameraet op, mens vi blev enige om at det var en humlebi. Og den var død. 

Oscar var lidt i vildrede med hvad han skulle gøre ved den. Den var sjov at prikke lidt til, at kigge lidt på, men skulle den blive liggende? Skulle han træde på den? Hvad skulle vi gøre ved den?

Vi endte med at blive enige om, at flytte den ind under bladene i blomsterbedet. Han havde ikke slv lyst til at gøre det, så det blev mig, der forsigtigt tog fat i en vinge og løftede den ind over fliserne til det store rododrendronbed.

Oscar var tilfreds. For den kunne jo ikke blive ved med at ligge der midt på fliserne.

Egern

 

Der er virkelig mange egern på Assistens Kirkegård. 

Jeg forsøgte at fange et, da det sad i trætoppen og spiste.

Her kunne jeg godt have ønsket mig et større kamera og en linse der kan zoome i stor stil. 

Fællesgraven for hjemløse

 

Den grav jeg synes var mest spændende, var fællesgraven for gadens folk. 

I 2013 betød et samarbejde mellem Morgencaféen, Københavns Domkirke, Leif Sylvester, Himmelblåfonden og Københavns Kommune, orkestreret af Morgencaféen, at gadens folk fik deres eget gravsted.

Her kan hjemløse og socialt udsatte uden kontakt til familie blive bisat sammen med dem, de i deres liv har haft et fællesskab med. 

Gravpladsen ligger på Assistens Kirkegård og skulle efter sigende rumme et areal på fem og halvfjerds kvadratmeter. Jeg synes ikke det så, så stort ud. Men jeg kan tage fejl.

Hjemløse er ofte ensomme, de har ikke kontakt til deres egen familie, men finder et sammenhold med andre hjemløse. Leif Sylvesters fine monument passer godt til stedet og den lille blåmalede brosten med det smukkeste digt, greb mig med de fine ord.

Det er da spændende at se H.C. Andersens grav eller opleve de mange kuglepenne sat ned foran Dan Turélls. Men den her ramte på en hel anden måde. Her får sårbarheden plads og selv de laveste i samfundet bliver hædret. 

Jeg synes det er sådan et fint tiltag.

På tur til de dødes rige

 

Den sidste uge inden sommerferien er de fleste elever nok lidt kulrede. Sjette årgang er i hvert fald. 

Vi har delt dem på tværs af klasserne, og bruger ugens tre første dage til et tværfagligt forløb. Jeg endte med at have alle tre hold, og alle tre dagsprogrammer. Det er hyggeligt, synes jeg. 

De har været i skolehaven og kigget på de spirende planter, de plantede for en måneds tid siden. De har vandet og de har været på orienteringsløb i nærområdet. Det sidste var sjovere end forventet og til tider lidt svært. 

Fagre nye verden betyder at et løb kan lægges digitalt, eleverne downloader en app (som kun bruges i skoleregi, og derfor har en temmelig lav stjernemarkering og nogen ret morsomme kommentarer, der betød at flere blev bange for at hente appen - for Er du sikker på det ikke er en virus???)

En digital app kan sende hvert hold ud til forskellige startposter, så alle ikke står samme sted. En digital app, kan hente spørgsmål, når man er inden for rækkevidde af det fastsatte punkt, og er ens telefon ikke kalibreret rigtigt, kan man ende med at stå på gaden og skulle gennem en mur, for at ramme punktet. 

Jeg cyklede rundt og forsøgte at hjælpe hvor jeg kunne, mens eleverne gik og gik og gik. 

Niels Bohrs familiegravsted

H. C. Andersens gravsted

Dan Turèlls gravsted

De har arbejdet med en kendt afdød personlighed, dykket ned i historien, fundet historier de ikke kendte og lavet en præsentation, der skal vises for alle i morgen, og i dag var det sidste holds tur til at tage bussen til Assistens Kirkegård og finde gravene til den personlighed de havde arbejdet med, og tretten andre. 

Jeg tror ikke nogen nåede alle. Det var helt fint. Alle nåede nogen og alle nåede, den de havde arbejdet med. Der blev også tid til et besøg på en lokal shawarmabar, inden vi igen fandt bussen tilbage mod Husum.

Jeg er spændt på at se hvad de har lavet. Og jeg er glad for at de ikke alle valgte at arbejde med H.C. Andersen, men også er kommet omkring Niels Bohr, Natasja, Dan Turèll, Etta Cameron og Master Fatman. 

Jeg havde fornøjelsen af at gå rundt mellem grupperne af børn, der opførte sig eksemplarisk på en kirkegård og som alle gerne ville finde så mange grave som muligt. Også selvom kortet, der viser gravenes placering, er svært at forstå.

Tæppe i pink

 

Emilie er glad for lyserød. Det er længe siden, som i flere år siden, hun første gang snakkede om et strikket lyserødt tæppe. 

Da vi lavede aftalen om at når uddannelse var færdiggjort, flytter hun hjemmefra, begyndte jeg at se en ide i et strikket lyserødt tæppe. 

Hun har hele tiden haft de to Ten-stitch Blankets, jeg i forvejen har strikket som forlæg, så det var ikke svært at vælge hvilket tæppe jeg skulle vælge. 

Jeg startede tæppet i marts for tre år siden. Ret hurtigt endte det i Klubben, hvor jeg strikkede til møder, ved bålet og ind imellem mellem børn. Hver gang Emilie kom forbi, blev det gemt, med håbet om at hun ikke så det. 

Jeg strikkede og strikkede, købte lyserødt bomuld og satte to tråde sammen. Jeg fandt også lyserødt bomuld på lageret, men langtfra nok. 

Da jeg i december startede nyt job, var tæppet ikke færdigt. Det kom med hjem, blev gemt godt og grundigt, igen med håb om ikke at blive fundet og med chancer for at blive glemt. 

Da året gik på hæld tog hun til Fyn og Josefine, ganske som hun plejer. Tæppet blev fundet frem, det viste sig der ikke manglede meget, og inden hun nåede hjem igen, var det færdigt. 

Siden har det ligget gemt væk. 

I søndags fandt jeg det frem igen, pakkede ind og tog det med ned til græsset, hvor jeg synes det var sjovere at give det til hende, end en dag ud i fremtiden, når den flytning bliver virkelig.

Forhåbentlig er det lige om lidt. Ellers har jeg truet med at tage det tilbage. Det er et flytte-hjemmefra-tæppe, så hun kan selvfølgelig kun beholde det, med en flytning. 

Noget vi i øvrigt begge vil have glæde af. Vi trænger begge to. 

Design: Ten Stitch Blanket af Frankie Brown.

Garn: Økotex Certificeret bomuld i lyserød og pink. Noget fra lager, mest købt til projektet. Jeg har købt garn fra alle mulige steder, når jeg har fundet lyserødt bomuld med de rigtige kvalifikationer. 

Jeg har holdt to tråde sammen gennem hele tæppet - en ensfarvet og en multifarvet eller på anden måde flerfarvet. 

Det færdige tæppe vejer 1193 gram, og batter godt på regnskabskontoen. 

Pinde: to strømpepinde 4 mm, med en dut i den ene ende. 

Størrelse: Nyt og færdigt måler tæppet 126 x 135 centimeter. 

De to tæpper jeg tidligere har strikket er noget større, helt klart vokset i brug, for der er lige mange omgange.

Bemærkninger: Jeg er helt sikker på, at jeg strikker omgangene forkert sammen. Jeg har aldrig kunne gennemskue opskriftens anvisninger, så jeg gør, som jeg finder bedst.

På samme måde er jeg heller ikke sikker på, jeg vender hjørnerne efter opskriften. Jeg bruger german short rows, strikker en enkelt gang over alle masker og fortsætter med de tyske vendinger, inden jeg strikker videre over alle to masker. 

Det virker, der er ingen grund til at lave det om. 

Jeg kantede tæppet med en række hæklede muslinger. Inden muslingeomgangen, hæklede jeg fastmasker hele vejen rundt.

Emilie blev glad. 

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry. 

Midsommer

 

Efter en formiddag med forberedelser og en eftermiddag med gæster bliver jeg helt smadret. Det var Emilie også, men det var midsommer og der er bål på Byggeren, der ligger lige nede ved Branddammen, på et stykke jord, der engang hørte til Espevang. 

Jeg var ikke helt sikker på hvornår de tændte bålet, så vi gik bare derned, inden vi faldt i søvn, og endte med at være væk i længere tid, end jeg havde forudset. 

Ankommet tronede heksen på bålet i en umiskendelig Anja-streg. Anja er en af tøserne, der for længe siden forlod Klubben og nu arbejder på Byggeren. Hun fortalte at hun først havde lavet en anden heks, men den synes både børn og voksne var for pæn til at brænde.

I stedet fandt hun den, der nu sad øverst på bålet. frem fra gemmerne. Den manglede en fod og fik en gang frisk maling, og så var hun klar til afgang. Den første kan så få lov at pynte et par år, inden den bliver klar til at trone øverst på et bål. 

Der var længere til bålet end vi umiddelbart kunne overskue, men vi satte os og snakkede, indtil vi besluttede at nu skulle vi hjem. Vi gik ind til Anja for at sige farvel. Det viste sig hun havde kaldt mig over højtalerne, det havde vi totalt overhørt, for en af de seje tidligere elever var kommet forbi, og hun ville gerne sige hej.

Anja kaldte igen, denne gang på den tidligere elev, der hørte kaldet, følte sig vigtig og kom forbi til en snak. Åh som det var dejligt. Lotte dukkede også op, og pludselig var vi mange. 

Folk begyndte at pakke sammen, bålet blev flyttet frem og vi besluttede at kunne overskue det alligevel. 

Det var et fint bål, akkompagneret af spil og sang fra klubbens medarbejdere. Midsommervisen blev slået an med guitar og mikrofoner, heksen brændt af og så var vi klar til at gå hjem.

En skøn dag fik et fint punktum. 

Masker på en mandag - Uge 25

 

Ugen kort:

• Håndværk og designundervisningen er slut for i år, og jeg bagte den ene kage efter den anden, så jeg kunne sige pænt farvel til alle seks hold.
• Jeg måtte konstatere at jeg ikke havde nok stof til patchworknederdelen og kørte til Værløse efter mere i Blossom Quilt, der er en temmelig lækker butik, med et større udvalg end den lokale patchworkbutik. 
• Jeg endte med at cykle det meste af vejen derud, da stationerne jeg passerede enten lå på den anden side af et omfattende vejarbejde eller havde mangel på virksomme elevatorer.
• Nederdelen er nu startet, og jeg er temmelig tilfreds. 
• Emilie afsluttede mange års uddannelse med en fin karakter og kan nu kalde sig pædagog. 
• Jeg har være omkring alle kommende klasser, hilst på og præsenteret mig. 
• I fagteamet omkring håndværk og design snakkede vi så småt om næste år. Jeg har planer, men er stadig usikker på hvilke jeg kan sætte mig på.
• Jeg har skyllet, skyllet og vasket råuld. I små portioner. Lige nu eksperimenterer jeg, inden det for alvor går løs med de hele hamme. 
• Min tandlæge er gået på pension og det halvårlige tjek var overdraget til en ny tandlæge. Jeg tror det kan blive godt. Hun er ung, men også opsat på at gøre det ordentligt. jeg har en ny aftale i næste uge, for der viste sig et hul mellem tand og fyldning i en af de inderste kindtænder - som tidligere tandlæge allerede har fortalt mig skal ende med en krone. Vi starter med en fyldning og kikker på det om et halvt år.. Jubii!
• Jeg gik en lang tur med Berit. Vi har snakket om det flere gange, men vi er begge elendige til at få det planlagt.
• På Professionshøjskolen var der dimission for alle de nyuddannede pædagoger. Min mor og jeg tog med. Det var en fin seance og heldigvis planlagt, så jeg med lidt omrokering af timer, kunne nå tilbage til skolen tidsnok til undervisning.  
• Den kommende uge byder blandt andet på en omgang Find to Learn. Jeg gik hele ruten på lidt over tre kilometer, brugte halvfjerds minutter, og tænkte at det var da let nok.
• Emilie ville gerne ud og spise på dimissionsdagen. Altså gik vi op til Viften, og spiste god mad. 
• Biblioteket ville have deres bog tilbage, og jeg måtte ikke genlåne. Nu er bogen afleveret og genbestilt.
• Som sidste del af fejringen af Emilie, inviterede hun til frokost på græsset. Det var hyggeligt. Jeg havde fået bestilling på at bage kanelsnegle, for de hører til. 
• Emilie og jeg gik på Byggeren, der altid holder Sankt Hans aften med bål og boder. Jeg mødte en af de skønne tidligere elever, en flok af tøserne og vi så Anjas heks flyve til Bloksbjerg, mens vi sang midsommervisen. 

Læse:

Jeg læser videre om Storm og Katrine og deres opklaring af mord og alt det, der følger med. jeg skiftevis synes historien er spændende og vender side efter side, mens den andre gange er grænsende til kedelig og hurtigt bliver træt af at læse. 

Jeg håber den snart vender, for lige nu synes jeg ikke der sker det store.

Strikke:

Sille havde fundet billigt strømpegarn, og jeg vendte hjem med fire nøgler. Tre grå i grå og et mere stribet grå-hvidt. Planen er sokker til Anders. 

Siden sidste weekend har garnet ligget og kigget på mig. Jeg kunne mærke at jeg havde brug for at få det videre, så nu er der slået op til sokker. Jeg strikker nogenlunde sideløbende og har et ben færdigt. Det andet er på vej.

Anders glæder sig.