tirsdag den 3. oktober 2017

Otto von Bismarck


Bismarck er ikke et ukendt navn i min terminologi, jeg har bare aldrig rigtig forbundet det med andet end bolsjer.





I Hamborg var det bedste (og koldeste) vand med bobler, vi kunne finde, præget af samme navn. Men der var først på turen rundt i byen, det gik op for mig hvilken vigtig figur i tysk historie, Bismarck i virkeligheden er.

Bismarck var med til at opbygge Tyskland, som det så ud inden anden Verdenskrig. Han var Rigskansler og fremsynet i en  grad, der betød at den tyske industri blev så målrettet som den kendetegnes i dag.

I historisk perspektiv er Ford foregangsmanden for maskiner med udskiftelige og ensartede (interchangeable) dele, og allemandseje, men Bismarck var langt forud og mange år før Ford, tænkte han enslydende tanker.


Ovenstående er frit efter Anders.





Vi havde været ved havnen, set det store koncerthus og det imponerende gamle sejlskib, der ligger for anker (og mulighed for besigtigelse for et eller andet uhørt beløb - vi blev på land), og været endnu længere ude i havnens virvar af kajer, broer og anlægspladser og fundet en replika af en gammel Mississippi hjuldamper, da vi tilbage på land så skiltning mod Bismarck.

Vi gik ikke målrettet efter skiltningen, men vejen var hyggelig, vi gik gennem grønne områder og pludselig fandt vi os selv foran den (muligvis) største statue, jeg endnu har mødt.

Størrelsen viste tydeligt hvilken betydning manden har haft for tysk historie, og selvom der ikke virkede overrendt og grafittien sad tæt på sokkelen, var der alligevel en vis storhed over stedet.

Vi klatrede helt op, gik turen rundt om den kæmpe store stenfigur, som tæt på slet ikke var til at se, inden vi hoppede ned ad alle trapperne og fortsatte mod turens næste mål.





Da vi et par dage senere stod på den anden side af Elben, efter turen gennem den gamle Elbtunel, blev det for alvor tydelig hvor stor statuen er, og med tanke på at alle de høje bygninger der er kommet til siden han blev stillet op, har det helt sikkert været et imponerende syn at komme sejlende til byen engang i det forrige århundrede.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar