Sidste weekend malede jeg porcelæn, hentede malet porcelæn og spiste frokost på Maudes sammen med Bettina.
I morgen gør jeg næsten det samme. I morgen skal det vi malede i sidste weekend nemlig hentes.
Emilie vil gerne med. Det skal hun have lov til. Vi ville egentig have været af sted i dag, men så regnede det så frygteligt, at ingen af os havde lyst til at gå udenfor. I stedet lavede vi indendørsting. Der var masser at tage af. Og nu har vi næsten styr på invitationerne til den kommende attenårs fødselsdag. Jeg skal bare have købt karton og flere konvolutter.
Det gør jeg i morgen. I morgen skal Emilie på arbejde. Men først klokken et. Altså er der masser af tid til brunch hos Maudes, afhentning af malet porcelæn og at hoppe på bussen tilbage. Bussen stopper lige foran Rødovre Centrum, hvilket i morgen er temmelig belejligt, når nu Emilie arbejder i Centret og jeg skal forbi både Panduro og boghandlen efter fornødenheder.
Men først i morgen.
Sidste weekend hentede jeg den lille lilla skål Emilie lavede for efterhånden en måned siden. Belært efter første forsøg vidste hun, at hun ikke skulle kaste sig over noget alt for stort. Derfor en lille skål. Den blev noget nær det hun havde tænkt. Faktisk meget finere.
I virkeligheden er den meget mere lilla indeni end billederne lader antyde. Det er sjovt, men jeg synes tit at lilla er en svær farve at fange med kameraet. Det synes jeg også grøn er. Måske endda flere andre farver…
Nu har hun planer om mange flere skåle i samme størrelse, samme stil, men forskellige farver.
Jeg har planer om at vente lidt, inden vi igen skal af sted.
Det er jo sjovt nok moren, der betaler.
Hvor blev den altså flot. Kan godt forstå der skal laves flere :)
SvarSletSusanne, mon ikke hun med tiden ender med en pæn bunke? :)
SletDen var virkelig søt.
SvarSletTak Lisbeth :)
Slet