Regnen er forsvundet, solen er igen fremme, og jeg har ryddet altanen.
Det har trængt længe.
Jeg burde skrubbe bænken, så den igen kan siddes på i solskinnet. I løbet af efteråret og vinteren har den været opbevaring for alt det, der burde have været smidt ud for længe siden. Nu er den tom – klar til sommersol.
Der er varmt på altanen, selv i tredie sals højde.
Jeg kommer til at tænke på den anden dag, da solen også var fremme, og vi sad ude, godt pakket ind og snakkede til en klar blå himmel. En brummende humlebilyd fik os til at kigge op, og over husene på den anden side af Roskildevej hang et temmelig stort bevinget væsen og brummede, mens det hang helt stille.
Mens Anders ledte efter sin kikkert, fandt jeg kameraret frem. Jeg nåede at tro det var for sent, for rotorbladene sendte dyret væk fra os, heldigvis kun for at vende tilbage. Den beskrev en stor cirkel, inden den vendte tilbage til udgangspunktet, hang helt stille en tid og igen vendte rundt i en stor cirkel.
Solen blændede, så jeg ikke kunne se motivet i kamerarets rude. Jeg skød i blinde, håbede på det bedste og fik desværre ingen rigtig skarpe billeder. Anders kunne gennem kikkerten konstatere at der ikke var nogen synlige markeringer på siden af den store maskine.
Den var der længe, hvad den kiggede efter eller observerede på har jeg ingen anelse om, men den brummede videre, da vi fik det for koldt og gik indenfor igen.
De er ret imponerende sådan nogle helikoptere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar