mandag den 1. februar 2016

Besøgsdag


Jeg valgte at tage bussen til arbejde. Tog af sted i god tid og stod af ved Centret, inden jeg fandt en ny bus til den videre færd. det duer jo ikke at komme tilbage på arbejde, efter næsten en måned, uden kage.


Januarsol


Jeg lavede ikke noget, men det at gå lidt rundt, forsøge at fange chefen – som altså ikke lige sad på sit kontor, eller var til møde når jeg kom forbi, betød alligevel at de smerter, jeg ikke har mærket noget til de sidste dage, vendte tilbage for fuld tryk.

Jeg blev enig med chefen om en raskmelding. Jeg gider ikke være hjemme længere, og jeg har brug for reelt at prøve af hvad jeg kan. Fint nok sagde han, men husk at mærke efter, og så vær ligeglad med arbejdet, hvis det er det der skal til. Det lovede jeg, og så lovede han til gengæld et lift hjem, for han synes det var synd jeg skulle ud og finde en bus i regnvejret.

Det var skønt at se mine kolleger igen. Det var skønt at knuse og snakke og vende en lille smule af den verdenssituation, der har udviklet sig i mit fravær. Det var skønt at blive budt velkommen af glade børn, der havde savnet, og det var skønt at se hvad de har lavet i mit fravær.

For eksempel har de lavet de fedeste billeder af sæbeboblevand med maling og poscatusser til at tegne omrids af de sjove figurer, malingsboblerne gengav, op.


Januarsol


Jeg starter blidt op. De næste to dage er der seminar. Jeg blev for længe siden inviteret med til at være medbestemmende om kommunens kommende læringsportal. Alle skoler sender ledelse og lærere, men kun sender også en pædagog. Oplægget lyder rigtig spændende, men jeg skal ærligt indrømme at det at være kun en af to pædagoger, gør det også vigtigt at komme af sted.

Det er to dage, som nok er lange, men som formentlig kan klares på en stol. Skulle nogen undervejs mene at vi skal op og stå, eller hoppe og danse, springer jeg over.

Torsdag møder jeg igen sent. Springer undervisningern over, er kun i Klubben og går til læge i stedet. Det var den eneste tid jeg kunne få dengang i sidste uge, da jeg hellere så tiden noget tættere på. Nu tænker jeg at tre dages tilbagevending til arbejdsmarkedet i ro og mag, som med erfaring fra i dag nok skal skabe smerter, slet ikke er en dårlig viden at have inden et lægebesøg. For hvor længe skal det egentlig gøre ondt? Og hvor ondt må det gøre?


Januarsol


Aftenen er tilbragt i sofaen, det hjælper og heldigvis har jeg de skønneste omkring mig, der gerne laver the, anretter mad og bagefter henter den tomme tallerken.

Og trods smerter og alting, har dagen givet en hel anden energi end jeg længe har følt. Jeg trængte til at komme ud, og jeg glæder mig til igen at skulle være en del af hverdagen – omend måske i et noget begrænset omfang.


4 kommentarer:

  1. God bedring og pøj pøj med arbejdsdagene. Pas godt på dig selv.
    Jeg har gransket min hjerne, men kan ganske enkelt ikke huske, hvor lang tid min mor var sygemeldt efter hun fik fjernet livmoderen som 39 årig. Jeg var så 16, nystartet på gymnasium, så der er nok en forklaring på hvorfor jeg ikke husker det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er kun fire uger siden, og jeg tænker at uanset tager det tid. det giver mening, så jeg passer på mig selv, prøver at lytte efter og glæder mig over at lægen uden videre sendte mig videre til scanning hos en gynækolog, bare for en sikkerheds skyld og fordi han mente at en sådan ved mere end han :)

      Slet
  2. Fortsat god bedring, dejligt du starter stille og roligt, og pas nu godt på dig selv. I 1998 var jeg sygemeldt i seks uger, operationen var foretaget "indvendigt" så intet synligt ar, og heller ikke mange smerter. Men jeg havde et job med mange løft og min læge var klar over, at det ville være svært for mig at undgå disse løft. Som jeg husker det, var jeg utrolig træt i tiden efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg har ikke mange løft. Og så alligevel er der nogen. Da vi stod i går og kiggede på en temmelig tung kasse, var der heldigvis ingen tvivl om at jeg bare skulle holde mig væk. Jeg har gode kolleger, og derfor har jeg heller ikke noget problem med at gå på arbejde. Hvis jeg skulle glemme det, skal de nok passe på mig. Men jeg tror det kommer helt af sig selv :)

      Slet