Godtaget og indviet – vistnok

Syvogtyve kilo vejede kradsetræet jeg købte på tilbud til Daniel for godt fjorten dage siden. Det blev afleveret ved døren (i en kæmpestor papkasse), men vi var ikke hjemme, så det krævede en tur om posthuset, en cykel og fælles hjælp at få det hjem.

I dag var det heldigvis pakket ud, så transporten over til Daniel blev noget lettere. Fordelt i to blå IKEAposer, hule og bund ved siden af, og med to cykler som trækdyr, var det slet ikke noget problem at flytte arrangermentet de næsten femhundrede meter fra vores lejlighed til Ungersvendens hybel.

Der er ikke meget plads i Daniels bolig, så mens Nikita kravlede sammen i sofaen, blev jeg i den anden ende med alle delene og planen, for at dirigere, mens Anders og Daniel skruede og skruede og skruede.

Det er et fint interiør til kattene, og Stalin var da også temmelig nysgerrig, og nåede at indvie både hylder og hule inden samlingen var helt færdig. Naya er ganske anderledes og holdt sig på afstand, så totalt ligeglad ud og holdt øje med det hele.

Det krævede en del skruearbejde, for unbracohullerne var en lille smule for store til den medfølgende unbraconøgle, der var en lille smule for lille. Sammenholdt med meget lave huller i skruerne, var det ikke det nemmeste. Ud over det, ser arrangementet ud til at holde fint.

Det er skruet til i loftet, så det står stabilt. Træet er fyldt med hylder, hængekøjer, kradsemuligheder og en enkelt hule. Da jeg købte for et par uger siden, var det til noget billigere pris. Er nogen alligevel interesseret fandt jeg kradsetræet her. Og ingen har betalt mig for at fortælle det videre…

Da vi gik, sad begge katte i træet. Sikkert nogenlunde som de vil fordele sig fremover – Stalin i hulen (som han nok bliver jaget væk fra med mellemrum), og Naya øverst med mulighed for overblik og kontrol.